NATUR1.1G BESKAFFENHED 185 man kan fidere paa; og NB. derfor pleie og de, som reise der- over, at have Reeb med sig, paa det, om Taage og Uveir skulde paakomme, medens de ere paa Bræen, de da kan være samlede, og da binde de sig fast den ene til den anden, at, ifald en ulyk- kelig skulde falde i et Gab, de andre da strax kunne være tilrede og hielpe ham op igien. Dette er alt hvis man ved at anføre om Iisbræen.» Som almindelig benyttede veie er her betegnet den fra Berset gjennem Krondalen i Jostedalen til Olden og videre veien over Lodalsbræen til Greidung i Opstryn. Det siges, at veien over bræen fra Berset i Krondalen over til Kvandalen i 0lden blev optaget i 188O, og at denne overgang var ikke Ort paa lange tider, da dampbaadstrafiken har vænnet folk af med at gaa over fjeldet som i gamle dage. Det heder: I begyndelsen af dette aarhundrede var der en betydelig handel mellem folk paa østsiden af bræen og folk paa vestsiden, og bønder og skræppekarer gik ofte over til Jostedalen fra Loen og Olden. Man fortæller, at bønder forlod sætrene i Kvandal i Loen klokken 3 om ’morgenen og kom tidsnok til guds- tjenesten i Jostedals kirke klokken 1O—11. Der siges, at den bedste vei er fra den vilde Kronebræ i Loen, hvor der gaar en bred lang kam. Det synes ved første øiekast umuligt at komme ned Kronebræen, men langs denne kam er det for- holdsvis let. Det er sagt, at de sidste, som i mands minde passerede bræen mellem Krondalen og Loen, var l2 nordfjordinger, som i 1815 var komne til Jostedalen efter at være hjempermitterede fra krigstjenesten i 18l4. De vakte opsigt ved sin mundur og sit krige-rske væsen, saa traditionen om dem har holdt sig. Veien fra 0lden til Jostedalen blev, heder det, benyttet af jostedølerne i forrige aarhundrede, idet de ofte kom over til Kvamme i 0ldendalen efter korn, ofte lige under jul. De bar kornsækkene over bræen fra 0lden til Jostedalen. Nu er der mange retninger, i hvilke der foretages vandringer over Jostedalsbræen. Det er i det hele tilraadeligt, naar man vil bestige Jostedals- bræen, at begynde paa Vestsiden og gaa mod øst. I den vestlige del er den svære snemark steil næsten overalt, men paa østsiden er der jevne skraaninger, hvorfor det i det hele taget er vanske- ligere, naar man kommer fra den sydøstre eller østre side at finde vei ned til bygden paa den nordvestre side. Fra Greidung i Erdal i Stryn gaar vei over Greidungsbræen, over den øvre del af Lodalsbræen, som kaldes Lodalsflaten, over Lodalsbræen og til Faaberg sæter i Jostedalen.
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/148
Denne siden er ikke korrekturlest