Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/154

NATURLIG BESKAFFENHED. 141 snefjelde. Hvad der i disse egne ikke er snebelagt, er dækket af løs sten, hvad der gjør vandringen meget besværlig. Forøvrigt er landskabet høist mærkeligt ved sine former, hak i bak med brat styrtning mod vest og ofte med et langstrakt tjern nede i hvert hak. Strækningen mellem Hyen og Aalfotenfjord egner sig som turistfelt, men ikke strækningen i syd og sydvest for Aalfotenfjord. Her synes at være flere praktiske overgange mellem Aalfotenfjord og Søndfjord, saaledes fra Førde østenom Snenibben enten til Storbotnvatu og videre ned til Norddalsfjorden eller (ligeledes østenom Snenibben) ned til Grøndalssæter. End- videre maa det være muligt at passere over uren i vestre Aaskaardalen over Aalfotebræen ned til Strømsbotnsæter i Hyen. En interessant fjeldgruppe med 4 fje1dtoppe ligger i østvest, Kjeipen, Plogen, 2lIarietin(l og Sagen (ca. 1318 meter). Kjeipen og Sagen er besteget af Slingsby. Særlig interessant er Marietind, et klippetaarn, som rager op i mere end 2OO fods høide over bræen. Fjeldet har udoverhæn- gende styrtninger og er afskaaret fra det østligere fjeld, Sagen, ved en dyb og trang klippeport. Snebræen, som omgiver disse fjelde og slutter ved Risebøra, er den vestligsf beliggende br(e i Norge — Mellem Sagen og Marietind er en jætteport ca. 40 fod bred og ca. 2OO fod høi. Bestigningen af Marietind langs eggen fra Vestsiden er tildels vanskelig. Selve Aalfotebræen er en mægtig snekuppel med flere skjær eller nunatakker. Fra bræens høieste punkt 1631 meter, er vid og vakker udsigt. Der synes kun at være faa og ikke synderlig store sprækker, heller ikke sender de ud nogen større isarme. Her kan nævnes nogle farbare veie nær Aa1fotebræen. Fra Aalfoten er grei overgang vestover til Bort))—epollen. Veien fører gjennem to dalstrøg. Man tager op fra dalen halvveis mellem Myklebostad og MyklebostadSæter op et skar mod nordveSt, og naar høiden er naaet, ligger Bortnedal grei udover. Den interessanteste overgang fra Aa1fotenfjord vestover vil maaske være fra Førde til Rise i Nordgulen. Rise er udgangspunkt for en dagstur til fjeldene Hjelmen og IØeipm. Man kan forholdsvis let komme over til Tirdal. Fra Myklebostad kan man forbi Myklebostadsæter gjennem Mgklebosta(ldalen, som løber parallelt med Bortnedalen, naa de fiske- rige vande I?aleset-, Longesi— og Langevatn. Bræerne i den ytre del af Nordfjord fra Aalfotebræen var efter oberst J. N. HertZberg i aarene 1869 og 1870 tydeligvis i fremvækst, medens bræerne i Jotunfjeldene paa den tid syntes at formindskes. Derimod beretter B—ung fra slutningen af 9O—aarene, at saavel t