Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/162

GEOLOGL 149 samme gjælder i Kvamshestens felt: der er nordligt fald paa sydsiden under Kvamshesten, og mod syd paa nordsiden. Fald- retningen er ligeledes nordlig paa sydsiden af Hornelens felt, saaledes som det kan sees omkring Flere og Norddalsfjorden. Konglomeratet hviler altsaa som regel paa skiferfeltet, og denne overleining kan iagttages paa mangfoldige steder. Saaledes ved Kraakevaag og paa Losneø og ved Leknessund paa Sulen, i Lifjeld og Lihestens styrtning og paa sydsiden af Aafjorden inden Lihestens felt. Ligeledes kan den iagttages i den østre del af Kvamshesten under ratvæggen fra StoreqKvams- -hestea-eg-tiJ.„.Litleh’estPen. Fremdeles er den1“îe “óverlei31i“ng “äc se paa Haastenens sydside ligesom i Høidalsfjorden, der hvor fjorden udvider sig omtrent 3 km. vestenfor Osen. 0verleiningen er fremdeles at iagttage paa øen Rota lige nord for Florø, i Hornelens bratte styrtning og mange flere steder. Skiferfeltet er saaledes det normale underlag for konglome- raterne, men disse hviler ikke altid paa skiferfeltet; thi det ind- træffer, at skiferfeltet mangler, og da hviler konglomeratet paa grundfjeldet; andre steder indtræffer det, at en massiv bergart, yngre end skiferne, men ældre end konglomeratet, optræder, og da hviler.konglomeratet paa disse massive bergarter. Umiddelbart paa grundfjeldet hviler konglomeratet i Aalfoten, saaledes som man let kan iagttage paa nordsiden af Aalfoten mellem Jelsnes og Vik. Fjorden udvider sig ogsaa her i nogen grad, hvor den gaar ud af konglomeratet og ind i grundfjeldet. Grændsen mellem grundfjeldet og sandstenfeltet er fremdeles synlig paa en lang Strækning paa sydsiden af Aalfotenfjord eller rettere udenfor mundingen af Aalfotenfjord. Grændselinjen, der kan sees paa lang afstand fra fjorden, hæver sig fra havet om- trent ifra det sted, hvor elvene fra Øksendalene styrter som fosser ud i fjorden, og grændselinjen stiger her jevnt østover og er synlig i foden af det 1242 meter høie fjeld Sh:jæringerne. Flere steder hviler konglomeratet paa massive bergarter, der ligger imellem skiferfeltet og konglomeratet. Mærkeligt er i saa henseendeVKvamshestens felt, der i hele sin;vestre del hviler paa en sxenit. De fleste iagttagere har ment, at den under konglomerat- felterne liggende skifer har dannet store folder, mulder eller trug, hvori de stene og den sand, som senere fæstnede til konglome- rater og sandstene, afleiedes. Dr. Reusch har vist, a-t konglomerat— og sandstenfelterne paa flere steder ikke hviler konformt paa de underliggende skiferlag, men at disse er afskaarne, før de overleies af konglomeraterne. Konglomeratet bestaar af afrundede stene af mange forskjel- lige bergarter, hvilke er kittet sammen med et ofte overmaade