Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/166

GEo1.ooI. 153 det, at konglomeratfjeldene, der er brudstykker af andre ødelagte fjelde, er denne landstræknings høieste fjelde; disse fjelde har evne til at staa ei alene som berørt med dristige former, men undertiden med ludende vægge, hvilke ikke kan vedligeholdes uden i bergarter af den aller faste-ste konsistens. Andre nærliggende bergmasser har før vistnok naaet op over konglomeratfelterne, men de har ikke havt konglomeratets mod- standskraft mod forvitring, erosion o. S. v.; derfor er de i de lange tidsrum efter konglomeratets dannelse gaaet ti1grunde, og nu rager hine brudstykkebergarter i veiret høit over de forma- tioner, der har leveret materialet til dem. De høie, dristige former med lodrette vægge, som hine fjelde ofte antager, finder saaledes sin forklaring i bergartens fasthed. Her er først og fremst Hornelens steile væg almindelig bekjendt. Store Kvamshestens nøgne, lodrette væg bør ogsaa henregnes til vort lands mærkværdige styrtninger; denne væg strækker sig som en kraftig mur over skiferfeltet hen til Litle-I—Iesten, der ender med en lignende, men ikke saa høi styrtning. En impossant væg afslutter Sulenøernes felt mod øst i Lifjeld og Lil1esten, hvor der ligeledes er anledning til at sammenligne konglomeratets bratte styrtning med det underliggende skiferfelts skraaning. Flere andre bratte fjeldsider og impossante tinder som Gjegnet, Bukke- nipen og flere kunde her nævnes og er før omtalte. Igjennem Haastenens konglomeratfjeld er der skaaret en trang dal omgivet af høie fjelde; denne trange dal fortsættes som fjord paa en Strækning af 3 kilometer i selve konglomerat- feltet, og fjorden er paa denne Strækning omgivet af høie vægge og meget trang, idet den efter amtskartet kun har en bredde fra 2—4O0 meter. Men naar man har passeret gjennem den inderste smale del af fjorden, som benævnes Osstrupen, og saasna-rt de høie konglomeratfjelde med steile styrtninger afløses af de under- liggende skifere, da antager det hele landskab en mildere karakter, og fjordens bredde tiltager samtidig til det flerdobbelte, idet bredden straks vokser fra nogle hundrede meter, som angivet, op til 16OO meter. Her i den inderste del af Høidalsfjorden skyldes fjordens pludselige vekst i bredde den omstændighed, at de ero- derende kræfter fra en fast og vanskelig angribelig bergart er kommet ind paa en formation, der langt lettere laa under for skuringen. De høieste fjelde i konglomeratfelterne ligger som regel i den østligste del af fe1terne, saa-ledes at om vi tænker os et plan lagt imellem de høieste toppe, saa vil dette danne et skraaplan fra øst mod vest eller maaske rettere fra østnordøst til vest- sydvest. I det nordligste felt er dette slaaende. Drages en linje fra det østligste fjeld Gjegnet igjennem den nordlige del af