C—S.—r(Â.—“’ ‘,’ ‘ K ø H ( ’ “‘,?‘ l v ““—X—äW..eÞ GEo1.oG1. 163 det andet, dalen, hvori nordre Støl.s-vatnW (Vetlevatn) ligger, det tredje, og skaret mellem Frudalen og Bjaastaddalen det fjerde. Gaar man op til samme bræ netop fra den modsatte kant, fra Sogndalsþæren, saa har man som første dalniveau Sogndalen til Haug, som andet samme dal fra I—[und(eri til øverste ende af Sogndalsvatn, som tredje“ Frudalen, og som fjerde skaret mellem Frudalen og Bjaasta(ldale1z. Gaar man op fra Huke eller Grinde ved Sognefjorden, saa har man som første daltrin Nedre Hzeks(lal, som andet Grinde sæterdal, som tredje Rommedals 1S‘torbotns nedre d(1l, og som fjerde samme botns øvre del. Gaar man op fra Romm(1ren, saa er første daltrin det ubety- delige flodleie nærmest fjorden og husene, andet Romme(lal, tredje og fjerde Stor-bofns nedre og øvre del. Gaar man fra Høiang.s;jjord og Lange‘lalen til Langedalsbræen, der omtrent ligger under samme høide over havet Som Bjaastad- bræen, træffer man atter de fire daltrin. Vi føres fra betragtningen af botnerne til dannelsen af dalene og indsjøerne, og fra dalene igjen til rdannelsen af ZÍordeng“, som -er dalenesgfortsættelsp, om de end adskiller sig fra dalene derved, at de er bækkenformede eller trugformede. Det er nemlig til- fældet med fj.m:d.ene, at de-’erh(j alene af havetøfyLdte “dale’, men tggsaa af havet fyldte sjøer Tænker man sig nemlig Norge hævet til en hvilkensomhelst høide over havet, saa vilde fjerde-jso-m Sognefjorden og Nor„d.fjord ikke tømmes og blive lange da-le, men da der er grundt ude i havet og ved mundingen, saa y-Æìe fjorden blive la’nge,sjøer som Mjøsen og Randsfjord. Her skal da omtales en del af fjordenes egenskaber. Benævnelsen fjord bruges i vort sprog baade om havfjor(le og om de indsjøer, som har fjordenes sædvanlige form, saaledes Rand-S:fjor(l, Tyv“ijËjor(l. Der er den mærke1ighed ved fjordenes forekomst, at de op- træder paa større nordlige eller sydlige bredder, og altid optræder der flere fjerde sammen paa den samme kyst. De typiske fjorde har, som nævnt, den eiendommelighed, at de har et større dyb i sin indre og midtre del end ved mun- dingen. Fjordene er uafhængige af bergarternes beskaffenhed;ïÖ de kan forekomme i de forskjelligste forma-tioner og i de forskjelligste bergarter, ligesom samme fjord kan gjennemsætte de mest for- skjellige bergarter, som 1S‘og1ec:Zjorden og dens sidefjorde, der inde i Lyster gaar gjennem kvartsskifer og glimmerskifer, længere ud
ennem gabbro, graniter, labradorstene, længere ude er den om-
givet af de forskjellige bergarter, som tilhører grundfjeldet, me- dens dens mundinger for en del staar i konglomerat.
