Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/177

164 NoB1)m-: BEBGENHus AMT. Fjordene og deres sidefjorde og sidedale er et saa storartet fænomen, at mange maaske har vanskeligt ved at forsone sig med den tanke, at disse dannelser er noget, der er yngre end opbygningen af selve landet. Dannelsen af fjords og fjorddale blev tidligere mest kun leilighedsvis Og tilfældig Ort m gjenstand f0l’ en eller anden bemærkning i geo1ogiske a-fhandlinger; først i de sidste 4O aar er Spørgsmaalet reist af forskjellige forskere med haab om at komme til en forstaaelse Det er særlig skotske og amerikanske geologer, der har fortjeneste11 af at have gjort fjordenes og indsjøernes dannelse til gjenstand for videregaaende undersøgelser, og det er ikke særlig Norges fjerde og da1e, som alene omhandles; men ligesaa meget fjorddannelserne paa Amerikas vestkyst, paa New- Zealand og indsjøerne i dele af England og Nordamerika; men især var det sjøerne og dalene i SchweiZ, der blev diskuteret. Fjordene med de fjordlignende indsjøer bærer nemlig overalt samme karakter. De kræfter, der har dannet fjordene paa vestkysten af Nord- amerika-, maa være af samme art som de, der har dannet dem langs Norges kyster, og hvis en mening om dannelsen af fjorde viser sig at være rigtig for eksempel paa Nordamerikas vestkyst, da maa den ogsaa være rigtig i Norge. Der er paa nordlige og sydlige bredder en fjor(lZone, idet de rette kystlinjer i landene omkring ækvator, naar man kommer langt syd eller langt nord, afløses af kystlinjer, der bliver ujevne, fryndsede og gjennemskaarne med fjorde med foranliggende skjærgaarde. Søndenfor den 48de breddegrad findes paa Amerikas vestkyst svagt bølgende kystlinjen medens kystlinjen nordenfor denne breddegrad er gjennemskaaret af et stort antal smale kanaler, der gaar langt ind i landet ligesom fjordene i Norge og er saa dybe og bratte, at store skibe kan seile med sine ræer mellem løvet paa træerne ved kysten og skrubbe sine sider mod fjeldsiden„ uden at kjølen naar bund. Disse fjords er tilstede i mængde langs kysten; øer er ogsaa talrige langs den hele strækning, og de varierer i størrelse fra smaa klippestykker til dimensioneme af Vancouvers ø, der maaler næsten 300 engelske mil i længden og er i gjennemsnit 49 mile bred. Disse øer har ogsaa fjorde, især paa den side, der vender imod havet. Lignende fjords forekommer paa næsten alle kyster i tilsva- rende høie bredder, medens de JZaak;sam1ïnentid hele verden over er næsten ganske borte i den lavere tempererede og hede Zone. Paa østkysten af Amerika er kysten paa-faldende jevn i sine konturer, indtil man nærmer sig Maine. Men i nord for den