Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/180

GEOI.OGI. I 67 Paa grund af, at indsjøerne indtager hele dalens bredde, er der som oftest ufremkommeligt eller meget vanskelig fremkom- meligt langs disse indsjøers sider, før vei bygges. 0verhovedet bliver som oftest omgivelsernes hele karakter pludselig forandret ved den nedre ende af indsjøerne. Mellem disse og fjorden er der forholdsvis tæt bebygget, med eng og agre paa den rigtignok noget tørre jordbund; men siderne langs indsjøerne er hyppig nøgne og fulde af ur, eller kun delvis bevoksede med træer. De i11dsjøer, som disse bemærkninger gjælder, er da i Aardal .4ardal.s-vat11, der er spærret med en moræne med foran liggende terrasser, Vasbygdc-:1m eller A—m-lan(l.s“vatn, spærret af en 108 meter høi moræne. Dels med terrasser, dels med moræner er spærret Breims1;af“n, Old1*)matn, Lo11m;at?v, Strynsvaf)? og Horn‘in(l(1fsvafn. saa- ledes som andetsteds nærmere omtalt Til disse indsjøers nedre ende har isbræer11e under et afsnit af istiden naaet og har her afsat blokke, sand, aur og ler foran sin ende; men da havet i hin tid stod noget høiere, saa blev disse løse masser bearbeidet af havet, saa at disse foran bræens ende undertiden antog formen af terrasSer. Samtidig har bræen ved sin skuring paa underlaget efterhaanden fordybet det under- lag, hvorpaa den hvilede-, saaledes at der fremkom bækkenformige fordybninger. Det synes da at være en lighed mellem de smaa indsjøer i botnerne med de moræner, som ligger foran dem, og de store indsjøer i fjorddalene, som er spærret med moræner og terrasser, og endelig ligner disse de store fjorde med betydelige dyb i den indre del, aftagende dyb ved mundingen, og de løse masser, der svarer til indsjøernes moræner-, ligger nu udenfor fjordmundingerne paa havets bu11d. StîgIIî1lg af landet. I de dale, som gaar ned til fjorden, ligger der terrasser, og dernæst er der paa mange steder i fjordene mere eller mindre tydelige strandlinjer, hvad enten nu disse op- træder som strandlinjer i fast fjeld, eller det er strandlinjer frem- komne ved løse afleininger efter den gamle vandstands1inje. Te)“rasser optræder mere eller mindre godt vedligeholdte i alle fjorddalene, i alfald i næsten alle de større fjorddale. Disse terrasser er de gamle ører: man ser ved de nuværende elve, som Lærdalselven, Jostedalselven, at der ved udløbet danner sig store ører, fjordbunden grundes ud, saa at skibene ikke kan gaa helt ind til land, saaledes som de ellers kan paa de fleste steder i fjordene. Om man tænker sig, at hele landet steg, saa vilde disse ører optræde som store flader, og de terrasser, som ligger i fjord- dalene, er ikke andet end saadanne gamle ører, mærker efter en tidligere, høiere havstand. .