Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/189

I76 N0RDRlÖ2 BERGENHUS AMT. I Stryn for eksempel var vinteren 1868 rig paa sne; der- efter fulgte regn og frost, saa sneen fik skare og bar, saa man kunde gaa lige op til de øverste fjeldtinder. Ovenpaa denne skorpe faldt atter et høit lag tør sne. Dette bevirkede de ulykker, som rammede bygden. Der gik i februar sneskred paa sneskred ned i dalene og anrettede megen skade paa skog, udlader og anden eiendom. Mange sneskred bryder løs i mildt og roligt snefaldsveir, endog paa blikstille solskinsdage. Maaske skyldes enkelte sneskred birkeskogens ødelæggelser i de øverste fjeldlier. En birkeskog magter vistnok ikke at standse et i løb værende større sneskred; selv den sterkeste skogs modstandskraft er her for liden. Knækkede og oprevne træer laa i vinteren 1868 i store flaader (skredved) og drev paa Sognefjorden, indtil de blev udnyttede af strandsiddere, der manglede ved. Sneskredene soper med sig huse, træer, fjeldblokke eller næsten a1t, som de møder paa sin vei, og som ikke er fast fjeld; alene lufttrykket — paa sogne- maal kaldet «gjelg» —, der gaar foran sneskredet, kan afsted- komme store ødelæggelser, river hustage af, knækker svære træ- stammer o. s. v. Men i begyndelsen, medens skredet er ifærd med at løsne, naar de første kubikmeter sne holder paa at glide, kan en liden ujevnhed eller en over snemassen ragende busk yde modstand, og i en tæt birkeskog vil et skred vanskelig kunne danne sig. Her vil den nyfaldne løse sne, som er den farligste, blive lig- gende, indtil den ved afvekslende tøveir og frost er fæstnet paa det underliggende jordsmon og da uden fare kan optage nye lag af løs sne, der efterhaanden bliver fast paa samme maade og bliver rolig liggende, indtil den om vaaren lidt efter lidt smelter. Det største antal sneskred løsner i en høide, som ikke ligger over trægrændsen. I birkebeltet 700—900 meter over havet, hvor dalsiden be- gynder, pleier i regelen i disse egne af landet ogsaa Sneskredene at have sit udgangspunkt. Hvis birkelierne er lidet huggede, kan de hindre sneskred, men skogen er just paa disse steder, hvor reproduktionen er mindre kraftig, ofte sterkt hugget eller ødelagt. Ødelæggelsen af den øverste skogrands birkelier antages at begunstige dannelsen af sneskred. Bønderne ved ogsaa mange steder, hvilken beskyttelse saadanne i høiden voksende birke- snarer yder de nedenunder liggende gaarde og marker. Men mange svære sneskred i de vestlandske dale vilde neppe skog kunne hindre, naar der i større høider først lægger sig sne med skare og derover meget løs sne, mjell, paa den skraa skare.