Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/224

Denne siden er ikke korrekturlest

AARSTll)ERNl-Z OG VElRLlGET. 2lI i den høiere og koldere Luft, skeer desaarsag, at de Dampe, der i den lavere Luft nedfalde som Regn, blive der til Snee; hvor- over det er ikke usædvanligt, at i de mildeste Vintre, naar man paa den lave Mark har mindste Snee, nedkastes den meste Snee paa de høie Bjergtoppe, af Aarsag, at just det i slige Vintre sædvanlig vedholdende Tøveir, der i den lavere Luft giver Regn, og borttager Sneen, nedlægger derimod i den høiere og koldere Luft langt mere Snee end Frostveiret, der gjerne har klarere Luft og mindre Dampe ifølge med sig. Denne Virkning af den høiere og koldere Luft strækker sig og (som let kan sluttes) paa nogen Maade til de høie Dale, hvor man ofte har tør Snee paa samme Tid, som man paa de lavere Steder har Ising eller Regn. Sneens Mængde er altsaa efter Stedernes forskjellige Beliggenhed meget ulig. Ved Havkysten falder den mindste Mængde, hvor den mange Vintre aldrig falder en halv Alen høi, og det ansees som usæd- vanlig meget, naar den undertiden kan nedkastes een eller halv- anden Alen høi; hvilket ikke gjerne skeer, uden i det forhen ommeldte Tilfælde, nemlig, naar Nordenvinden fører Snee-Ilinger med sig, hvilke ikke kunne indtrænge i Fjordene formedelst den ud af Samme blæsende Østenvind, og derfor føres alene langs Havkysten hen imod Sønden. Inde i Fjordene falder noget Mere, af Aarsag, deels at Norden— og Nordvest-Vindene, der føre Sneen med sig, blæse ind igjennem Fjordene, og maae derfor nedkaste den meste Snee længst inde, hvor Dampene standse og støde an imod Fjeldene, og desaarsag maa nedfalde hyppigst; deels og fordi Luften er der, som længere borte fra Vesterhavet, noget koldere end ved Havkysten, hvorover de Dampe, som —nærmere Vesterbavet nedfalde som Regn, her undertiden forandres til Snee, saa det desaarsag ikke er usædvanligt, at Sneen inde i Fjordene, endog paa den lave Mark, undertiden kan nedfalde et Par Alen høi og derover, men bliver dog ikke gjerne saa høi liggende, førend den ved paafølgende Tøveir enten ganske borttages eller formindskes og sammenpresses. I de høie Dale derimod, hvor Tøveiret baade er sjeldnere og har ringere Virkning, kan den ofte ligge 3 til 4 Alen høi og derover, og paa de høie Bjergtoppe (helst naar Samme er af nogen Vidde, saa Sneen ikke ved Vin- dene kan blive afblæst), kan den ofte gaae til nogle Favnes Høide; hvilket Alt er en Virkning af, og aflægger det tydeligste Beviis paa Klimatets Forskjellighed, saavel i Henseende til de høie Bjerge i Ligning med den lavere Mark, som i Henseende til de inderste Dele af Fjordene i Ligning med Havkysten.» Om snemængden i de enkelte bygder og om snesmeltningen kan oplyses: I kystherrederne i Sogn er sneen i regelen borte i slutningen af mai-ts, og længere nord er sneen borte fra bygden i april. Aller