Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/255

W242 NORDRE BERGEN Hus AMT. Sognefjorden vestlig retning med en bredde af 5 km. og en dybde af 637 favne. Vestligst i Vik herred støder Finneflord til fra sydsydøst. Finnefjord har i sin inderste del ved Finnebotn ret- ning mod øst, men heier saa mod nordnordøst. Længden er vel 5 km. I þÝl:Cl2)l6(f).O2’d67l ligger en gaard, Finnen, hvis navn efter beto- ningen i udtalen maa være tostavelSesord, og længere inde, ved fjordens inderste vaag, gaarden Fi)mebotn. Disse navne leder til at antage fjordens oprindelige navn at være Finni; de kan ikke nu paavises i ældre form end fra 16(le aarhundrede. Der, hvor Finnefjor(l støder til, forandrer fjorden retning fra vest til vestsydvest og faar ud for Laanefjord en bredde af 5.5 km. og en dybde af 654 favne. LaaneZjor(l()u-, der er 3 km. lang og har en dybde af 51 favne ved mundingen, støder til fra nordøst Sognefjorden faar her retning mod sydsydvest og heier saa mod vestnordvest. indtil Høiangsfjorden støder til. Høiang.ï(jo-r(len, der er omtrent 7 km. lang, har i den indre del retning mod syd, og 1 til 2 km. fra bunden har den en dybde af l22 favne og nær mundingen 202 favne. Lidt udenfor det sted, hvor Høiangsfjorden munder ud, har Sognefjorden sin største dybde 66l favne med en bredde af 4 km. Fjorden faar her ret- ning mod vest. Paa sydsiden støder til Faglsetjjord, 9 km. lang med retning mod nordnordøst, i den indre del smal med 30 favnes dybde, læn- gere ud ved Lernes bliver den noget bredere og 74 favne dyb, og noget før den munder ud i Sognefjorden, bliver den 181 favne dyb. Vadei1msj)ov-den støder til Sognefjorden paa nordsiden med retning mod syd med en længde af 5 km. og en dybde paa 301 favne i mundingen. Efterat Vadeimsfjorden er stedt til, faar Sognefjorden retning mod vestsydvest, bredden er fremdeles be- tydelig, ca. 4 km., og dybden ligeledes betydelig, 653 favne. Længere ud støder Eikej)orden til fra Sydøst, 4 km. lang med en dybde af 52 favne, medens dybden ved mundingen kun er 7 favne. I bunden af Eike;[jorden har der ligget en stor gaard, der i ældre jordebøger skrives Eiken; i middelalderen findes hverken den eller fjorden nævnt. Gaarden er nu sterkt udstykket, og parternes særnavne har her, som paa mange Steder-, ganske for- trængt det oprindelige fællesnavn. Dette kan med god grund formodes at være laant fra fjordens oprindelige navn, som isaa- fald maatte formodes at være Eiki eller Eikir, — snarest det første, da fjordnavnene paa i synes at have havt særlig stor ud- bredelse her i Nordre Bergenhus amt.