Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/261

2—l8 NORDRI—Z Bl-Ili(il-JNHUS AM’I’. retning og større l)redde, over 3 km. ud for Kvitnes, og benævnes nu Hzm(lviI(j)“()rd. Gloppej)orden, en betydelig fjord af l2 km.s 1ængde og bredde op til 3 km., støder til fra sydøst med største dybde 146 favne. Gloppefjorden findes skrevet i den sammensatte form (Gk)ppa- jiǫd‘i9 allerede i l4de aarhundrede og senere i middelalderen. Bygden kaldes samtidig oftere c l„å‘loppa, ligesom skibreden findes l)enævnt Gloppa .s-kige-ei(7a. Nu kaldes bygden Gløppima, i dativ Glopp(1. Det gamle fjordnavn bliver Gl(1ppi. Lidt længer vest støder Hy(:)Ë)“orden til fra sydvest; denne fjord er omtrent 13 km. lang, ligger mellem høie fjelde og har en største dybde paa 1O0 favne. Ved mundingen af den lange smale I—[y(:Zjo1—d ligger en gaard I—Iym()s (udtales med lukket y3. Bygden, annekssogn til G1oppen, skrives i middelalderen ‘’ Hýa; altsaa nominativ Hýi. Den kaldes nu I—Iyime, i dativ Hya (altSaa fremdeles hankjønsord, men i bestemt form). Hundvikfjorde11 faar i sin vestlige del retning mod vest- sydvest. og her støder til i modsat retning .4aljbtm.Z)’ord. .4a(fbt(‘“ (udtalt med kort vokal i første stavelse) skrives i middelalderen ()l-mjöfa. Nominativformen har altsaa været Olm- j?íti, et navn dannet analogt med Óföti. Aa1fotenfjord er omtrent 9 km. lang, dens inderste del, som beder Førd(7)()lle):. er 70 favne dyb, derpaa aftager dybden, indtil fjorden længere ude atter faar en dybde paa 7O favne. Hvor Hund- vikfjorden og Aalfotenfjord støder sammen, den ene med retning fra vestsydvest og den anden med retning østsydøst, forandrer Nordfjord pludselig retning og navn, idet den dreier mod nord- vest og benævneS ls(:Z)’())“(l. Bredden er mellem Jelsnes og Kroke- nes henimod l.5 km. og dybden 2O0 favne. Efterat fjorden har fortsat omtrent ti km. med nordvestlig retning, støder med retning fra øst E“i(i.2Zj())—d til. Eidsfjordens gamle na-vn er sandsynligvis Eygi-r. Efter —Nordfjordeidet kaldes det omkring fjorden og ovenfor dens bund liggende sogn nu EWid sogn Dette navn er aabenbart tildels løbet sammen med et ældre navn af ganske forskjellig stamme, med hvilket det havde lydlighed. I middelalderen tales nemlig ofte om bygden under navnet i Eygi og Egne ki-rk;ja; Eyg“is sI1?zÎpa“Pi(fa findes nævnt. Fjorden kaldes oftere Eygisjfǫrdr. Det ant-ages, at nominativformen her har været Eygir, og at dette navn først har været givet fjorden. Eidsfjord er l3 km. lang-, er 2 km. og mere bred og tiltager jevnt i dyl)de, indtil den støder sammen med Isefjord, hvor største (1ybde er 3O() favne. Nordfjord fortsætter derpaa i vestnordvestlig retning med vel et par km.s bredde. Paa sydsiden er en bugt