Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/290

vASI)BAG. 277 Vetle Utrla springer ud opunder Loms grændse paa vest- siden af Smørstabben og rinder sydover til Lusahaugadn. Elven er udenfor flomtiden vadbar paa flere steder, og selv ved stor flom kan den paa et enkelt sted vades, nemlig lidt nedenfor sam- menløbet af dens to øverste kilder. Store (‘Yttla er —— som ogsaa navnet antyder — den be- tydeligste af Uttlas kilder. Den faar sit vand fra Skogadals- naase, Raudalstinderne, Gravda1stinden og Smørstabben og dannes ved sammenløbet af Gravdøla og Raudøla. Gravdøla har sit udspring under Høgvaglen paa Loms grændse og løber i sydvestlig retning. Raudøla (Rydøla) springer ogsaa ud under Loms grændse og løber nordvestover. Efter sammenløbet tager Store Uttla sydvestover til Lusa- haugadn. Naar elven ikke er for stor, kan den vades. Paa Vestsiden modtager Uttla tilløb af: (1Ej(+rtvas(løta, der springer ud mellem Skagastølstinderne og Fanaraaken og løber østover forbi Gjertvasbøen. .Maradøla har sit udspring under Maradalsbræen, rinder syd- østover og falder i Utt1a noget nedenfor Vormeli. Fra bræen af gaar den med temmelig jevnt fald lige til Uttladalens skrænt, men styrter sig saa udover denne i vild fos. Skogadøla eller ll(jølkedøla springer ud paa Vangs grændse og løber først i nordlig retning forbi Skogadalsbøen ud i Uttla, idet den danner SkogadaLcjbss(m, et eneste høit, men urent fal(l. Uradøla kommer fra egnen vestenom Uranaastind og løber nordvestover ud i Uttla, dannende Ura(lalsy“bssen, der er to mindre, men rene og vakre fald, af hvilke det nederste ikke er saa ganske ubetydeligt. Elven er mærkelig paa grund af sit underjordiske løb; lige fra udspringet og til mundingen gaar den nemlig under dalens mægtige ur. Uftla gaar fra Lyster herred ind i Aardal og er dette herreds betydeligste vasdrag og har talrige bielve. Den løber i Aardal i sydvestlig retning ud i Aardalsvatn og fra dettes søndre ende under navn af .—1ardalselven eller H(erei(lselc?m ud i bunden af Aar-dalsfjorden. Elven er —— ialfald i forhold til sin ringe længde — overmaade vandrig; lige fra den overskjærer Aardal grændse og til gaarden .4fdal er elven ufarbar, idet den gaar dybt mellem steile klipper, fornemlig gjennem det bekjendte Vettisgjel. Elven danner her en rivende, hvidskummende strøm, brusende paa bunden af den utilgjængelige rende; den har sjelden over 3O meters bredde og er længere nede, straks ovenfor Hjel1e, kun 2O meter bred. Her skyder nemlig en berghammer frem næsten tvers over