vAs1)HAG. 279 lidet fald, men saa sætter den ud over afsatser i dalbunden, af hvilke den høieste er den mod Uttladalen vendende; elven danner her et betydeligt fossefald. Mor-kakolde(løla kommer fra et lidet vand mellem Koldedals- tind og Hjelledalstind og løber vestover forbi Vettismarken sæter ud i Uttla, idet den danner den bekjendte Vetti.sfos. Ogsaa her er faldet fordelt. V(’f[f.S’jöS86’R er sandsynligvis Europas høieste vandfald; dens høide er maalt til 261 meter, og i denne høide styrter elven sig lodret ned, lignende «en fjæret hale af skum, hængende i en vild, sort ramme af fjeldvægge, der snarere ser ud som en skarpt udskaaret vindusaabning end en kløft i fjeldets sider. Næsten overalt er bergvæggene lodrette og paa den venstre side over- hængende». Ved mundingen eller kanten, hvor fossen styrter sig ned, er bredden neppe over 4—5 meter, men elven er der tem- melig dyb. Fra dette sted tager fjeldformerne sig overordentlig vilde ud omkring vandfaldet; ligeoverfor møder en kaskade, bestaaende af en række af lange, hvide fald, der styrter sig udover den steile mur. F ossen har renere fald og større høide end de store Hard- angerfosser, men har mindre vandmasse. Vettisfossen bliver ofte en skuffelse for beskueren, fordi Kolde- dølas vasdrag, som kommer over Vettismarken og danner fossen ud over den mærkelige fjeldvæg, har liden vandmængde i varme og tørre somre. Koldedalstinderne og Stølsnaastinderne har brat affa-ld mod syd mod Koldedalen, hvor elven udspringer fra etpar smaa- vand, og denne faar ikke betragteligt tilløb fra smeltende bræer, da fjeldsiderne er steile, saa nedslagsdistriktet ikke er stort. Naar sneen i selve dalskaret er smeltet, aftager Koldedølas vand- føring og dermed Vettisfossens vandmængde meget hurtig. Mod nord har de nævnte tinder et forholdsvis slakt affald med bræer ned mod Fleskeda1en, saaledes at Fleskenaasdøla hele sommeren igjennem ved snesmeltning modtager ganske væsentlig tilførsel fra 5 til 7 bielve, idet der ogsaa strømmer vand fra bræerne paa Fril-ren ned til Fleskedalen. Disse bræbække holder hele sommeren igjennem Fleskenaasdøla vandrig, medens Koldedøla og dermed Vettisfossen kun faa-r godt af de i fjeldet forekommende regnskur. Disse to elveløb nærmer sig hinanden under sit løb og paa et kort stykke er de kun adskilte ved en myr og en ganske kort fjeldknaus, — hele afstanden mellem dem er knapt en kilometer. Det er derfor foreslaaet af føre Fleskenaasdølas vand ned i Koldedøla og saaledes at skaffe sig Fleskenaasdøla nedover Vettismarken Dette antages at ville koste kr. 2800.
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/292
Denne siden er ikke korrekturlest