282 N()R1)BE BEHGENHLVS Aar-r. løb. I det— trange gjel nordfor gaarden 0rmeli styrter elven mellem 0rmeli— og Baglisætrene ned i et fald af over 6OO meter paa en Strækning af ca. 12OO meter. Fjeldsiderne paa begge sider af gjelet er bratte og rykker nær hinanden, saa fossen og om- givelser er vilde. Fortundalselven, der som nævnt ha-r sine tilløb fra bræerne paa l10II1Sfjel(l911e, gaar med brat fald, helt til den naar den øverste gaard Bjerk i den nedre, bebyggede del af dalen. Her optager den Grannfasta. som kommer østenfra Sognefjeld med et endnu brattere fald. Denne bielv kaster en mængde material nedi l1’ortundalselven og har i sin nedre del tvers over dalen oplagt en vældig kegle af aur næsten udelukkende bestaaende af sten fra store blokkes til smaa haandstenes støi-relse, i hvilken aurmasse den flytter sit løb snart her snart der. Fortnndalselven derfra og nedover til mellem Holmestad og Steig er derfor fuld af store stenører (grander), og da faldet fremdeles er ret sterkt, flytter disse ører sig med flommen og tvinger saa- ledes elven til at angribe bredderne. Samtidig forhøies elvebun- den i det hele taget, og de flade marker paa siderne kommer derved til at lide mer og mer af oversvømmelse; især er dette tilfældet 111ed den øverste gaard Bjerk. “ Noget nedenfor Grannfasta kommer fra samme side en mindre, men meget brat og vil fjeldbæk, Stor-feigoroe, ned gjennem gaar- den Sveinsøi. Hvor den træder ud af fjeldet og ind i affalds- skraaningen paa siden af dalen, gjør den en bøining. Tidligere gik denne næsten i ret vinkel, men i 1883 brød bækken ind til siden og tog nyt leie og anrettede derunder adskillig skade paa Sveinsøigaarden. 0ppe paa fjeldplateauet skal bækken uden syn- derlige vanSkeligheder kunne ledes over i Grannfasta. Efterhvert Som Fortundalselven gaar videre ned gjennem dalen med aftagen(le fald, bliver dimensionerne paa det materiale, den fører, stadig mindre, men helt ned til gaarden Steig aflagrer den material i temmelig betydelige masser, saa derved ogsaa her elvebredderne mer og mer udsættes for brnd, og oversvømmelserne forværres. Dalen er her temmelig bred. og paa de Store flade marker har man dens bedste og Største gaarde, Holmestad, Steig og Skagen, der lider overmaade af oversvømmelser, som foruden af materialaflagringen bevirkes af et fjeldrev tvers over dalen, gjen- nem hvilket elven har et for trangt leie. Over dette rev danner elven et ca. 4 m. høit fosSefald, i hvis nederste del der ligger to store løse fjeldblokke, over hvilke faldet væsentlig er koncen- treret. Noget længere oppe i elven ved Bræhaugsbroen passerer den ogsaa et fjeldparti, og umiddelbart nedenfor det bøier den af i en ret vinkel.
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/295
Denne siden er ikke korrekturlest