Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/338

JORDBRUG. 325 Konglomerat— og sandstenfelter er meget ufrugtbare, idet de bestaar af faste og tungtforvitrelige bergarter, og der er endnu mindre jordsmon paa dem end paa gneisen. Under disse konglomerater og sandstene ligger paa mange steder ski-fere, der giver mere dyrkbar jord og mere græs. De herreder, hvor denne skifer optræder i ikke store høider, har forholdsvis store arealer dyrket mark, saaledes Hyllestad 4.1 0Zo, Askvold 5.8 0Zo, Ytre Holmedal 4.5 0fo. I høiderne i Indre Sogn, i Aurland, Borgund og Fortun optræder ogsaa skifere, men de ligger her ofte for høit til at give dyrket land; derimod er her gode fjeldbeiter. I de indre dele af Sogn, omkring Aurlandsfjorden,Nereims- fjorden og dele af Sogndal, Lærdal og Aardal herreder, hvor der optræder gabbro, mest som en lys labradorsten, er høie fjelde med steile fjordbredder og trange dale. Den giver i det hele lidet rum for dyrkbar jord og vel ei heller synderlig gode bei- ter, da landet overalt er usædvanlig brat mod fjorden og fjel- dene saa høie. I de indre dele af Fortun og Aardal optræder ogsaa gabbro i Jotunfje1dene, dannende høie, snedækte tinder, som Skagastølstinderne, og her er ei heller synderlig udstrakt beitesland i smaadalene. I Vik, Fortun og Aardal og i flere herreder ligger den saa- kaldte høif)“eldskvart9 eller yngre gneis over skiferen og giver til- dels fjeldbeiter. B og sne dækker 90Zo eller 1005 km.2 af overfladen i Sogn, og 8 0Z0 eller 605 km.2 i Søndfjord og Nordfjord. Jordsmonnet i Nordre Bergenhus amt er efter sin beskaffen- hed oftest at betegne som muldblandet sand paa underlag af sand eller aur, derhos paa sine steder sandblandet ler, og saa kommer dertil sjelden muldblandet ler paa underlag af ler. Vi- dere er der i nogle herreder stenblandet mu1djord paa underlag af gamle skred. Det, som kaldes sandblandet muld paa underlag af aur og sand, er af forskjellig beskaffenhed. Hid hører først alt terrasseland eller den ager og eng, som nu ligger paa de gamle elvemæler eller terrasser. Denne jord er temmelig skrind, idet den er udvasket i gam- mel tid, idet materialet er bearbeidet af elvene. Da den derhos let slipper vandet igjennem, saa vaskes ogsaa ødselen snart bort, men den er udmærket potetjord, og meget af den bedste pot1etjord f. eks. i Lærdal ligger paa jord af denne beskaf- kmhed. I‘igesaa er den jord, som har sand og aur til underlag fra elveleier, i det hele skrind, og paa sine steder giver ogsaa moræne- gruset en jord, som trænger adskillig gjødsel. Af bedre beskaf- fenhed er det jordsmon, som har til underlag det, som svarer til