Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/339

326 NoH1)HE BERGENHUS AMT. de gamle grundmoræner. Her er vistnok en masse sten at rydde, men saa er det fine lerho1dige grus til gjengjæld tilstede og giver frugtbar muldjord. — Det viser sig i Sogn og i Fjordene, som andre steder, at hvor underlaget forvitrer, saaledes at undergrunden under mulden har en passende mekanisk konsistens, der blir der dyrkbar og god jord, hvis materialet ikke er udvasket, men har beholdt den fine sand, sIam og ler, saa at planternes rødder kan vokse og finde næring Saaledes er skredjord, naar den blir mu1ddækket, oftest god jord. Den er naturlig dræneret ikke udvasket, og hvor saadan skredjord ligger lunt ’til inde i fjordene, der giver den et ud- merket jordsmon for frugtavl. Det dyrkede og dyrkbare jordsmon er meget indskrænket ofte bratlændt, fuldt af sten og fjeldknauser og giver ofte en tarvelig afkastning. Gaardens er meget smaa; det almindeligste er gaarde med en l)esætning af en hest, 5—-6 kjør og en del sauer. Overmaade stor indflydelse paa jordsmonnet og dets afkast- ning har klimatet, vindretningen, regnhøiden og den mer eller mindre lune beliggenhed. De vestlige herreder i begge fogderier har et udpræget hav- klima, fugtigt og raat, og det land, som ligger vestenfor Joste- (lalsbræen, har den største regnhøide i hele Norge, medens landet paa østsiden af Josteda1sbræen har en forholdsvis liden regnhøide. Dette ligger for en væsentlig del deri, at den store sne— og ismasse i Jostedalsbræen, som før omtalt, virker som en konden- sator paa den fugtige luft, der kommer blæsende ind over lan- det, og deraf følger den store regnhøide over det høie, kolde land i den ytre og midtre del af amtet, medens de indre bygder har et forholdsvis tørrere klima med varme somre. Det sees, at regnhøiderne paa Vestsiden af Jostedalsbræen som i Florø og Indre Holmedal, er af over 2000 mm., medens den i de indre dele af Sogn, som i Lærdal, kun er 6“—7O0 i Sogndal mellem 8—900. Nedbøriagttagelserne i Norge for 1898 viser, at der er steder som Botnen i Førde, hvor regnhøiden i et aar kan naa op til 3464 m.m„ i Daviken præstegaard var den i 1898 3309 mm. . Om veirligets indflydelse pa-a væksten skriver Hans Arentz i sin beskrivelse a-f Sendfjord. «Naar taagefuldt Veir1igt har længe underkuet Væksterne, er det ganske naturligt, at de igjen maae ligesom faae et nyt Liv ved en Dags frisk Nordenblæst, som fordeler Taagen og skaffer dem den tiltrængende Varme af Solens Skin; men lad Nordem-inden staae ved noget, og see saa, om den