Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/341

328 NoHnaH BHHGBNHUs AM‘l’. saa har de indre bygder i Sogn saa lidet regn, at de kunstig vander sine agre. Det ældre j01“(Ib1“I1g. Det har sikkerligen været meget gammel skik i Sogn at vande agrene. I notiser af Stiftamtmand Christie i Bergens museum findes følgende bemærkning: Vandledninger. Da Hans Olsen Leremo i Gaupne anneks holdt paa med anlægget af en saadan til vanding af sin gaards agre og enge, fandt han spor af en lignende, som folk, der levede for 10O aar tilbage, ikke havde havt kjendskab til. B11y(ä.sen omtaler vandingen i sin beskrivelse af Lærdal præ- stegjeld, som dengang omfattede ogsaa Borgund og Aardal. «Bekvembeden for kornavlen er god, forsaavidt at foraaret be- gynder meget tid1ig; men dersom man ei ved konstig vanding fra fjeldene kunde komme ager og eng til hjælp vilde man neppe noget aar avle hverken korn eller hø. Mangelen af sommerregn, som ellers vilde gjøre denne egn aldeles ufrugtbar, har naturen erstattet ved en mængde elve og bække, som fra fjeldene og bergkløfterne nedstyrte i mindre fosser eller vandfald ned i dalen, og ved grøfter og furer ledes igjennem og ud over ager og eng. Ageren vandes paa den maade, at man leder vandet igjennem de deri gjorte furer, og for at faa det til at flyde ud over de steder, man ønsker, nedsættes i furerne løse trædæmninger, der bestaar af nogle sammenf11gede bræder i form af et triangel eller en murske med et lige skaft, hvilken vanderen med knæerne nedtrykker i den løse muld og igjen optager, for at henflytte et andet sted, indtil saaledes efterhaanden hele ageren er bleven vandet. Men da vandet paa denne maade ikke vil flyde lige jevnt ud over alle steder, saa bruges tillige en vandspade, hvor- med vandet af f-uren hæves høit i veiret, saa at det draabevis nedfalder. Hertil er en vis behændighed fornøden, især naar ageren er høi, at den ei skal falde i lægd. Efter aarets forskjel- lige beskaffenhed overvandes ageren paa den beskrevne maade 2, 3 til 4 gange. Med hensyn til kornavlingen har Leirdal (Tønjum og Houge) og Aardal den fordel fremfor Borgunds sogn, at de førstnævnte sogne ei ere udsatte for frost, da derimod Borgund undertiden dog sjelden lider her1mder ligesom og de høiest mod fjeldene beliggende gaarde i Aardal. Borgund har i almindelighed heller ikke saa god anledning til vanding, og er derfor oftere udsat for, at kor-net tager skade af altfor sterk tørke eller hede, hvorimod dette sogn har fortrinligere anledning til kvægavl, formedelst dets fede havnegange i fjeldene Som et særsyn maa det betragtes, at høsten 1812, medens kornet frøs bort fast over det hele rige, frøs det derimod ikke i Leirdals og Aar-dals skibreder, naar undtages nogle enkelte gaarde