Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/342

JORDBRUG. 329 i de høiest beliggende sidedale i Aardal. Borgund led da over- ordentlig meget. Denne fordel havde vi her i Lærdal den tid- ligere høst at takke for, da kornet ved vandingen forenet med den mellem disse fjelde almindelig sterke solhede, havde opnaaet sin fulde modenhed, var allerede skaaret og bragt i hus, førend den ulykkelige høstkulde med regn indtraf og ødelagde land- n1andens haab paa de fleste steder.» Bøyesen omtaler i sin beskrivelse af Lærdal med Borgund og Aa-rdal de i 1822 brugte redskaber, idet han siger: « Man betjener sig her i almindelighed af høist maadelige redskaber, og ere harvene især overmaade usle. Disse er intet andet end et elendigt pindeverk med nogle løse trætinder i. Hermed overharves ageren kun en gang, hvorved det altsaa sker, at en ikke ubetydelig del af sædekornet bliver liggende ganske ubedækket ovenpaa ageren. Indgroede fordomme og gammel slendrian lægger betydelige hindringer iveien for stigende agerkultur. » Blom siger i «Budstikken» 1824: Agerdyrkningsredskaberne er saa slette, at de neppe fortjener dette navu. De bestaa i enten en ahl, der er liden, let og slet konstrueret, eller en ploug uden skjærekniv, ristil, og ofte med et plougjern, der skjærer til begge sider, som vore hyppeplouge, i den hensigt at kunne flytte væltefielen til begge sider og saale- des bruge plougen baade til høire og venstre ploug. Oftest bruges ahl endog der, hvor jordbunden ingenlunde kræver det, saaledes som f. eks. i Hafslo, hvor jorden er stenfri og mange- steds leret. Ageren pløies overalt enfures og aldrig med teiger, hvorved pløiningen naturligvis meget forsinkes, da hestene maa gaa løs tilbage med den blotte ploug. Derved betages de ogsaa fordelen af teigefurerne, som paa de meget sumpige marker, hvor man ei maa tænke sig at finde en grøft, vilde især være af vigtighed. I de bratte lier maa af nødvendighed pløiningen ske paa denne maade, og en følge deraf er deu, at mulden alt mere og mere veltes nedad og betages den øverste del af ageren. Den omhyggeligere landmand passer da paa at kjøre mulden op igjen; men hvor sjelden dette besværlige arbeide gjøres tilstrækkeligen, sees bedst af agerens dannelse, der ofte ser ud som en terrasse i den nederste kant af den store mængde muld, som her er sammendynget. Harven bestaar af dobbelt tilspidsede kiler, der er ledformi- gen forbundne ved horiZontalt liggende jerntene, ja ofte trækjeppe, og efter kilernes antal have 4 til 6 led. Gjennem disse bevæge- lige kilenet staa da tinderne, der ei bestaa af jern, men af furu- og birkekviste, og for at gjøre dem endnu bevægeligere, er disse