Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/343

33O NOBnBE BERGENHUS A1æ1T. ei faste, men staa aldeles løse i de vide hu1ler, og hoppe op og synke ned efter terrainets beskaffenhed. Det er let at indse. at disse redskabers hensigt ingenlunde— er at muldne jorden, den de kun løseligen berøre, men de jevne kun overfladen, og dette endogsaa kun der, hvor jorden er løs nok til at give efter for deres ubet;ydelige tyngde, hvorimod de bøfligen vige for enhver klump, der er haard nok til at modstaa deres 1emfældige berø- relse. Man angav den stenrige grund som aarsag til denne har- veues konstruktion; men foruden at man i lige stenrige egne betjener sig af bedre, saa bruges disse redskaber paa enhver jord- bund her, og de kjende ingen bedre. I haveg11ene pløies ageren ikke, men spades. Dog maa man heraf ingenlunde slutte sig til en bedre dyrkning; thi spadningeu foretages saa overfladisk og slet, at den er langt slettere end den slette pløining, hvorfor ogsaa agrene her stod langt urenere end i fjor(legnene og da-lene. Denne maade er dels en følge af egnens beskaffenhed, der ofte kun tilbyder smaa jordstrimler mellem klipperne, dels deraf, a-t heste her er sjeldne, da ofte 6—e-8 gaarde er fælles om en hest, der da kun bruges til at kjøre deres sæterhø hjem med, og til flytning fra og til sæteren, hvor hesten er om sommeren. Spadningen forrettes i mange egne mest af kvinder og børn, da mændene passe fiskeriet, som er mere indbringende.§“— Nu er sa-ndsen for jordbrugets fremme ikke liden i amtet. Der foretages afgrøftning af vandsyg jord, nylandsrydning, igjen- lægning af gammel ager til eng, sa-mmenbyggede beboelses— og udhuse ombyttes med letvindtere Stel og bekvemmere indrednin- ger, men især er interessen vakt for valg af bedre stamdyr, saavel af heSte, kvæg som faar. Antallet af slaa— og meiemaskiner er opgiveti l895 i Sogn til 61 (i 189O 29) og i Sønd— og Nordfjord til 27 (i 1890 14). Landets form og brugenes ringe størrelse lægger hindringer iveien for anvendelse af maskiner. Tærskemaskiner med dampkraft findes ikke i amtet. Tærskemaskinerne drives sædvanlig ved vandkraft, sjeldnere ved haand-, heste— eller vindkraft. Amtet har en landbrugsskole paa gaarden Ma i F ørde. Amtsthinget i l896 besluttede oprettet endnu en landbrugsskole for amtet paa Rikeim i Lærdal. Den første landbrugsskole i amtet oprettedes i 1846 paa gaarden Vestr(?im i Sogndal. I 1858 flyttedes den til Mo i Førde, der blev kjøbt for skolen. Skolen har ikke god jord og blev nedlagt i ]872, men i 1873 blev den atter oprettet som en halv privat skole og er fremdeles i virksomhed. Amtets to amt9agronomer bor i Leikanger og i Gloppen. r De to amtsgarfnere i Lyster og ipJølster.