Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/348

JoBnBHUG. 335 Beregnet efter Salg i aarene 1888—l892 har det statistiske (—entralbureau bl. a. for Sønd— og Nordfjord fogderi angivet gjen- nemsnitsprisen pr. skyldmark særskilt for eien(lomme af forskjel- lig størrelse. Efter denne opgave var prisen for brug mellem: 0.00—O.5O m. 2430 kr., O.51—1.00 m. 1604 kr., 1.01—3.00 m. l284 kr., 3.01—-5.00 m. 1063 kr., 5.01—10.00 m. 920 kr. For samtlige klasser af jordbrug var gjennemsnitsprisen i fogderiet l 264 kr. pr. skyldmark. Jordpriserne inden amtet stiger, og der betales forholdsvis mere, jo mindre brugene er. Dette forhold fortjener opmærksom- hed, idet det vistnok er saa, at der i mange tilfælde betales priser, der er uforholdsmæssig høie, naar hensyn tages til ved- kommende brugs nettoafkastning. Pris pr. maal dyrket jord er større i Nordre Bergenhus amt end i noget af landets øvrige amter, nemlig i gjennemsnit for hele amtet kr. l8l.40 pr. maal. Lavest er priserne i de med god jord og udmærkede kon1munika- tioner forsynede Smaalenenes, Akershus samt Jarlsberg og Lar- viks amter, nemlig henholdsvis kr. 49.2O, kr. 51.90 og kr. 59.7(). Priserne i amter som Nordre Bergenhus er tildels «kunstige», det vil sige, i væsentlig grad beroende paa forholdet mellem ind- bygerrantallet og den alle1r(?d() opdyrkede jord. og kun i under- ordnet grad paa jordens 11ettoafkastning. — Fællesskab i jord har været meget almindeligt i Nordre Bergen- hus amt. Bergenhnsamterne, Romsdals og Nordlands er de amter, som har havt mest brug for udskiftningsbestemmelserne siden ndskiftningens begyndelse i 1859. I Nordre Bergenhus amt er i femaaret 1891—1895 afholdt l60 udskiftninger mellem 843 lodeiere. Ved 150 af disse udskift- ningsforretninger mellem 781 lodeiere er det udskiftede areal op- givet til 35 l76 maal indmark og 80 388 maal udmark, tilsammen 115 564 maal. I l897 er ved 51 udskiftningsfo1—retninger ndskiftet tilsammen 333 787 maal mellem 322 lodeiere. I hvilken grad ager— og engflekkerne var fordelt mellem de forskjellige eiere oplyser Bøyes(Zn i sin beskrivelse af Lærdal (med Aardal og Borgund): «En stor hindring for agerdyrkningens forbedring her er det fatale fællesskab. Der ere i hele præstegjeldet —— Borgund und- taget, hvor dog ogsaa fællesskab finder sted — maaske ikke 1O gaarde, som have sin tilhørende jord saaledes arronderet, at en mands eiendom udgjør en eneste sammenhængende Strækning Gaardenes vaanings— og ndhuse ligge ofte klyngevis tilsammen, og enhvers tilhørende ager og engteige ligge langt adsplittede om imellem hinanden i det forunderligste kaos af ruder, tria-ngler, l(vadrater, polygoner og fast alle mulige mathematiske figurer. Det