Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/367

Denne siden er ikke korrekturlest
354 NoB1)B1—: B1—:nGENHrs .m“r. .

noget mindre, i Sogn noget mere; men de indre bygder i Sogn avler meget mere poteter, end de forbruger, og de udfører en del til de ytre herreder og til Bergen. W Poteten var indtil midten af det 18de aarhundrede ubekjendt hertillands. Den første, som med sikkerhed vides at have sat poteter her i landet, har været provst Atke eller At(rhe, deri 1757 forflyttedes fra Lærdal til Kinservik. Om ham heder det, at han havde poteter som en Sjeldenhed plantet i sin have paa Ullensvangs præstegaard. H. ArmfZ, hvis beskrivelse over Søndfjord antages skrevet omkring 1785, omtaler poteten som gjenstand for dyrkning i Søndfjord: «I det første man hertillands begyndte med Potetes- Avlingen, vidste man ikkun af det røde Slags at sige; men siden have vi og faaet af den gule Sort, hvis Avling allerede lader til at have faaet Overhaand fremfor den af de røde, som mindre a(Vtes.» Bøye-sen-, hvis beskrivelse af Lærdal er fra aaret 18l9, beretter om potetdyrkningen dengang: «Potatosavlingen er for omtrent 33O aar siden indført her, og har især de sidste l2 til 13 aar naaet en temmelig fuldkommenhed, især i Aardal og Tønjum sogne. I Borgund staar man i denne henseende tilbage, da D jordart og klima der er mindre bekvemme for denne sæd.» Om Aarda-l siger Bøy(?.s(m, «at potatosavl i de senere tider saa anselig har forbedret dette Sogns omstændigl1eder, at dets beboere kan regnes for de mest vell1avende i præstegjeldet, medens de, førend potatosavlingen hos dem blev indført og almindelig ud- hredt, var de mest trængende i dette præstegjeld.Þ— Om dyrkningen dengang oplyser l1an: «Af potatos regner man i almindelighed 10 fold; men paa mange steder erhol(ler man flere. Da— den maade, hvorpaa po- tatos sættes her, er i det mindste for mig ny, vil jeg her ned- skrive den. Potatos er den eneste sæd, hvortil der pløies tvende gange, for at gjøre jorden ret mør og løs, hvorpaa den opharves. Derpaa gjøres furer i a-geren med en dertil indrettet liden potatosplov. som trækkes af en hest, hver fure tæt ved siden af den anden, ligesom med ploven, saa at denne altsaa bliver den 3dje pløining. l hver 3dje fure nedlægges frugten, som da overmuldes, naar næste fure gjøres. Herved opnaaes en passende afstand mellem raderne, og rum lades til hypningen om sommeren. Frugten nedlægges aldrig hel„ men skaaren i mindre stykker, saaledes at paa hvert stykke befindes et eller flere øine eller spirer. Den buttere ende af en potatOs bliver almindeligvis afskaaren og sjelden benyttet til sæd, fordi den kun har faa og, som man siger, slette øine, der kun giver liden fold. Derimod benyttes