Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/37

24 NORDRE BERGI—2NH[’S AMT. fylke i Bergens bispedøn1me, og indbefattede nøiagtig de samme øer og herreder som det nuværende Nord— og Søndfjords fogderi. Det grændsede saaledes mod nord til Sunmn(er((fylfá, mod øst paa en liden Strækning til Gudbrandsdalen og til Sogn, mod syd ligeledes til Sogn eller Sygna.fylki og mod vest til havet. Det inddeltes i to hoveddele ñÝ()T’(YZfl7’(“Zí7’ og Su)mjird“ir, der hver udgjorde en syssel. Til NordjirdZir hørte halvøen Sta(“Ir (Stadla-nd), længst mod nordvest, nærmest Søndmøre mellem VamZfli og Úljsvágr, med de tre meget bofarede eid Dragsei(T, S(mdvfkr(”id og 2lfamrsei(T. Firdafylki indbefattede 15 skibreder. Disse var efter P. .“1. fl[2m(“h, som det synes, i Nordfjord: Sta(Ts skibrede, omtrent det nuværende Selje præstegjeld; D((vika skibrede (Daviken præstegjeld); Eygis skibrede (Eid og Staareim sogne); Homi)(jadals skibrede (Hornindal sogU)§ Gloppa skibrede (G1oppen sogn); Br(?i(2(:fm29 skibrede (BreimS sogn); Irmvfka skibrede (Indviken og Utviken); Alda skibrede (0lde11 og Loen); 1S’tx;j(lns skibrede (Stryn); Jölslrs skibrede (Jø1ster); ]Î?J’(l7ld-S’— egjar skibrede (Kinn præstegjeld). I Søndfjord: þ)“ardar skibrede (Førde præstegjel(1); “4skvallaÞr skibrede (Askvold præstegjeldÏ); I’tri Dals skibrede (Ytre Ho1medal præstegjeld); lmrri ])als skib- rede (Indre Holmedal præstegjeld). Skattemandtal fra 152O—-1521 regner 12 skibreder: Stad, Davig, Øye, Gemestad, Olde, Stryn, Bredom, Veffring, Fjerde, Askevold, Bude og Da1e. Bude er ikke noget skibrede i gammel forStand, men vel et thing1ag. I skattemandtal 1563 og ]567 regnes skibreder i Søndfjord: Jølster, Førde, Brandsø, Askevold og Dal samt Bude (som ikke kaldes skibrede); her synes Veffring at mangle. I Nordfjord staar i skattemandtal 1567 istedetfor Øye Starrim, og istedetfor Stad Sella skibrede. I «Norges gl. Love» I, side 104, fra ca. 1200 er der 21) skibreder i «Fjordene», ved 1277 har der været 15, senere synes de slaaet sammen til l8. Landet inddeltes i skatteoppebørselsdistrikter, —féhirzlur, i latinske dokumenter thesaurariæ, der dannede det første grundlag til den senere inddeling i de saakaldte hovedlen. Amtet hørte til Bjørgvinar jiþhirZla (fhesauraria Bergensis), hvis féhir(îir derhos var generalskatmester for hele landet. Den indbefattede GulaÞingslög og Hálogaland. I hver féhirZ1a var en féhirdir eller skatmester, der havde opsigt med den indkrævede skat, og til hvem skatterue indbetaltes. I retslig henseende hørte amtet til Gulaþingslög, der ifølge Egi1s saga (k. 57) oprindelig kun indbefattede de tre fylker Finla- fylki, Sogn og Hördafylki. Dette var Vestlandet-S gamle hovedthing. Senere indbefattede Gulaþingslög S(mdmøre, Fir(lafylke, Sygna- .fylke, Valdres, Haddingjadal, Hørdajylk(?, Ryggjaj’ylke og Egdafylk().