Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/375

362 NORDRE BERGENHUS AMT. Frugtavl. I Sogn har der vistnok i lang tid været drevet frugtavl, skjønt efterretningerne derom er sparsomme. I Sverres saga nævnes: Aldinhagi i Vik som det sted„ hvorhen Jon Staal, 1201, fulgte en flok flygtende baglere. Det har ligget mellem Hove og Viksøren og er gaaet ind under en gaard, som i matrikulen skrives for ‘Sjøtun og i bygden kaldes Ovestegaren. Der er efter O. Rygh al rimelighed for at opfatte Aldinhagi som ligebetydende med aldin- gardr, frugthave. Navnet, der ikke kan være yngre end det 12te aarhundrede, er af interesse som vidnesbyrd om frugtavl i Norge i den tid. I Berg(1ns kalvsk-ind fra begyndelsen af det 14de aarhundrede nævnes en «Epplagaa)—d 8( .ZV((?—S’lZ§* tilhørende Stedj(— kirke, ligesom der opføres en gaard .4plaam eller Eplaam, der synes at bære vidnesbyrd om, at frugtdyrkning var kjendt. Endelig er der et brev fra 13l4, i hvilket Epplagard(*n paa gaarden Hváll i Sogndal omtales. Frugtdyrkningen var efter dette paa hin tid kjendti egnen, men der vides intet om, i hvilken udstrækning den blev drevet. Det syne-s, som om frugtavlen senere sygnede hen; i hvert fald omtales den ikke før temmelig langt ned i tiden. I slut- ningen af forrige aarhundrede kom der fart i frugtavlen her som andre steder, og de nuværende haver og frugttræer synes væsent- lig at stamme fra denne tid. Det er især i den sidste tid, i de sidste 10 til 20 aar, at frugtavlen har taget et stort opsving i flere herreder i Sogn, og i mange bygder i Sogn arbeides med stor iver for frugtdyrk- ningens fremme Efter et sagn i Lyster skal sædegaarden Søreim, der i sin tid eiedes af CorîfltZ I)(fk?l(lf, være det første sted i Lyster, hvor der dyrkedes æbler. Det synes paafaldende, at en egn, der er saa skikket for frugtavl som Lyster, først skulde have faaet æbler saa Sent, at traditionen derom skulde have bevaret sig, særlig hvis der var frugttræer i Vik allerede i kong Sverres tid. Medens de indre dele af de store fjorde i Nordre Bergenhus kan glæde sig ved et behageligt og forholdsvis mildt klima, bliver det længere ud surere, vindigere og om sommeren kjøligere og regnfuldt. Først og fremst denne klimatiske forskjel er det, som gjør, at enkelte dele af amtet inde i fjordene hører til landets bedste frugtbygder, medens frugtavlen ytterst ude mod havet ind- skrænker sig til dyrkningen af nogle bærfrugter. Der er store strækninger, hvor klima, veirliget og jordbund l1indrer frugtdyrkning i nævneværdig udstrækning. Andre egne er vistnok ikke helt uskikkede, uden at dog frugtavlen vil faa nogen økonomisk betydning Til de for frugtavl uskikkede egne