Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/379

366 NORDHI—2 BI—2IlGENHUS AMT. Klimatet er ikke ugunstigt for frugtavlen, og man er begyndt at plante noget mere. “ Frugtavlen generes tildels ved det Store gjetehold. Denne oversigt over frugtavlen i herreder-ne i Sogn viser, hvorledes frugtavlen vinder i betydning, eftersom man kommer ind gjennem Sognefjorden, fra en enkelt have ude i Sulen til en vigtig næringsvei i Lysten n Det er Lyst(1r, SO[j]2(l1(ll og L(æik(mger, som ha-r de bedste be- tingelsen I H((f3—lo, B(lZP8’Y)’(lN(iZ og ViJ1: findes enkelte strækninger, som er velskikkede for frugtavl; i de øvrige herreder er enkelte gaarde skikket for frugtavl. Det er saaledes dele af Indre og Midtre Sogn, som er skikket for frugtavl i større stil. Imidlertid er det ikke saa, at alle dele af herredet, selv om de ligger lavt, er lige skikkede for frugtavl, idet de “dalfører, der er vide og fører op til brædækkede fjeld, har en sno eller et lufttræk, der sætter frugtavlen noget tilbage. Saaledes er hverken Fortundalen, Mørkrisdalen i Lyster eller dalen, der fra Jostedale11 udmunder i Gaupne, saa skikkede for frugtavl som den bebyggede del af Lyste1—fjordens nordvestlige side, og noget lignende gjælder ogsaa om de andre dalfører i andre l1erreder. Saaledes er Lærdal og Aardal ikke saa gode frugtbygder som Sogndal og Leikanger, og særlig er det de sider af Sognefjorden, som vender mod syd, hvor frugten trives bedst og modues tidlig ’ I Søl2W(ZZ)‘OT’(Z har man paa mange steder begyndt at plante frugttræer; jorden er her mindre god end i Sogn og klimaet raat og fugtigt, dog viser det sig, at der, hvor jorden bliver rigtig udgrøftet og ti-æerne passede, vokser de godt ogsaa saa langt ud som i Askvold, naar der er læbælte. Man bør dog i Søndfjord og Ytre Sogn være forsigtig med valg af sorter; høst— og sommerkaville (roSenstribs) samt lavstam- mede trær bør helst plantes der. Hans Arentz skriver om Søndfjord i 1785: «Pæretræet vide vi lidet eller intet at sige; vore;Ebletræer kan snart tælles; Blommetræerne ligesaa; Kirsebæ1—træet, hvorved her forstaaes Moreltræet med de lysrøde Bær, giver dog somme Aar noget lidet af sig til Lystens Styrelse, og ei heller videre; dette Frugttræ findes og paa en og anden Bondegaard, helst hvor der i forrigeTider kan have boet nogen udenfor Bondestanden, som der har havt Have. For1—esten bestaaer vore Havet1îæer fornemmelig i røde og hvide Vienbærtræer, Solbærtræet, de g11le og røde Stikkelsbærtræer, de gule og røde Hindbær, eller Bringbærtræer, Hyldetræet og Rosentræet.» Om frugtavlen i de enkelte herreder i Søndfjord og i Hyllestad kan bemærkes: I Hyllesfad er frugtavlen ubetydelig. Der er æbletræer og paa nogle faa steder nogle kirsebær— morel— og plommetræer.