Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/390

F.ffEDRIFT. 377 det i bundter ud over fjeldene og samlede det. Nu er dette arbeide paa mange steder lettet ved lauparstrenge Dette transportmiddel bruges i brat lænde og ufremkommeligt terræn. Det er de staaltraadbaner, som bestaar af en mellem to faste punkter udspændt streng — almindelig staaltraad eller et staaltraadtaug —-, langs hvilken lasten glider. I den mest primi- tive skikkelse er dette transportmiddel meget udbredt i Sogn og Fjordene, hvor de under navn af «lauparstrenge» anvendes til at hente ned udover de bratte, høie fjeldvægge ved og træmateriale, hø, løv og 1ignende. Lauparstrenge fordrer et sterkt fald, men er ellers uafhængig af terrænet, de kræver liden underbygning. Lauparstrenge er i regelen lette og billige at anlægge, ligesom deres drift er meget simpel. De kan, naar de udføres noget mere fuldkomment, godt anvendes til transport af større last. Paa lauparstrenge bevæges lasten Ved hjælp af sin egen tyngde, med eller uden regulerende bremseindretning. Paa de egentlige staaltraadbaner hænger lasten paa en udspændt traad- bane og kan bevæges i begge retninger, opad ved en speciel motor, der trækker lasten, og nedad ved hjælp af tyngdekraften, men reguleret af en motor eller bremseindretning, saaledes at bevæ- gelsen blir jevn og faar en passende hastighed. I sin første oprindelige skikkelse og saaledes, som de endnu i reglen anvendes hos os, bestaar banen kun af en enkelt staal- traad, der udspændes mellem to faste punkter i terrænet. Den øverste ende af denne traad bør anbringes paa en fremspringende klippepynt eller paa kanten af et steilt afhæng, for a-t 1asten saa snart som mulig kan komme klar af marken. Enden paa traaden kan befæstes om et træ eller nedrammet pæl, og i regelen er det tilstrækkeligt kun at vinde traaden nogle gange om denne og slaa dens tilspidsede ende ind i pælen, idet man sørger for, at vindingerne krydser hverandre. Befæstigelsen maa ske nogle meter fra kanten af afsa-tsen, og traaden føres over en 11Z2—2 meter høi buk ned mod dybet; der maa sørges for, at der er bekvem arbeidspIads til lastens anbringelse paa traaden. I den nedre ende bør traaden føres over et vindespil, der kan sættes paa en buk eller anbringes mellem to træer, for at traaden kan sti-ækkes tilstrækkelig D Foran dette vindespil maa anbringes en vold for at beskytte dette og modtage lasten. Det er en selvfølge, at hvis lauparstrengen fører gjennem skog, maa man rydde denne saa meget, at ingen hindringer findes for passagen. Strengens fald afhænger naturligvis først og fremst af ter- rænet, men hvis man skal opnaa en hensigtsmæssig og regelmæssig