Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/393

Denne siden er ikke korrekturlest

380 NORDRE BERGENHUS AMT. fineste kviste, saa er dog den næring, som disse indeholder, ringe. Man kan da i almindelighed antage, at saa meget løv, som det skal til for at erstatte —16O kg. eller l skpd. hø, kræver en mands arbeide i henved fire dage, førend det er tørt og bragt i hus, — lidt mere eller mindre, eftersom veien er lang eller kort. Efter en anden beregning kan en mand skjære ca. 2OO løv- kjærv paa en dag, vægtig 3OO kg., og man sætter 3 løvkjærv birkeløv i næringsværdi lig l kg. hø, men 1 kg. asp lig 1 kg. hø. Lauvonnen finder almindelig sted i juni maaned. Riset af- hugges ved særegne løvjern, og kjærvene bliver, naar de er tørret, samlet i større rank eller stakker. Løvet bliver staaende i stak- ker, til man om vinteren tid efter anden fører hjem, hvad man behøver til smaafæet; ofte tages det paa lauparstreng. Tang og fare benyttes som foder ude ved kysten. men ikke alle Sorter er lige tjenlige. Den art, som fornemmelig benyttes til kvægfoder, er lmt(1ren (ilam-inaria es(?ulenta), der giver god og melkedrivende fodring. Den vokser ud imod havet paa klippegrund, men kastes ikke eller kun sjelden op paa tangStrandene med anden tang, og maa skjæres. Den benyttes sammen med torskehoveder som et fodersurrogat, naar det begynder at blive knapt med høet. .4alegræs (b(øndeltany, Zostøra mai-ina) fortæres baade af kjør og sauer, saavel i grøn, fersk tilstand, som naar det er vissent. Sukkerta1“e, maretare, ogsaa kaldet skjertang (laminar-ia sa(:Cha- rina), spises ikke af kjør og sauer, ialfald ikke raa. Den kastes op paa stranden sammen med tongletaren, havtaren (laminaria digitata), som er den, der mest benyttes til gjødsel og ogsaa til jodfabrikationen. Bl(eretang, knoppetare (j?l(?‘l(—S’ vesri(“e1losus), vil kjør og sauer heller ikke æde, ialfald ikke raa. Af husdyrene er hesfm den, som liker tare mindst; kjør og sauer læreS lettere op. Sogn har i gammel tid havt ord for at være et godt smør- land; Saaledes skriver Absalon Pe(I(?rs(m i sin bog om (:ỳNorges Rige»: «Det tredie stict er Bergens stict. Endog det er mindre end enten Trondhiem heller Opslo, fordi der er ickun 33 preste- gie1(l vdi, hui1chet stict ligger mit vdi Norge, oc er det fasteste med høge berg, fiorder, viger, strømmer, daler, skouger, oc andre befestninger, dog er det icke regnendis iblant de wuerdigste, oc endog det er icke rigt paa korn, dog er det veldigt aff andre varer, som er smør, oc synderlig j Sogn. Om huilchet mand dette ordsprog haffuer: koen skider Smør j Sogn, huor med det giffuis tilkende, at Sogn er eit rigt fogederi paa smør, dog faar mand det ey saa til offuerflødighed, at koen kaster det fra sig. Vdi Sogn voxer got reent korn, dog endog at de saa haffre vd,