Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/394

I—’.?El)RIF’l’. 381 heste de dog mange steder byg. Der ere gode, fede, diube leer- agre, der er god gresgang paa bergerne oc j dalerne, fet fæ, fed ost, lax: der er oc merckelig vilduare med loss, vlffuer, reffuer, graaverck, otter, maard, felfrås, hermelin, oc schiøne skouge: det giffuer tilkiende den berømde stuffue til Quale1) j Sogn j Stedje prestegield, som hørde her Nils Henrichssøn Norgis rigis hoffmester til, vdi huilchen veggene ere saa tycke, at en mand ka-nd side paa en hest oc ride ind at døren, huilchen som er ickun iij stock høg. Der er oc god tiere til fongs, fede bucker, gieder, oc grumme biørne, oc duelige biørnemend, saadan som Gunner paa Quam er j Vdland 2). Der haffuer boet j fordoms tid stadZelig adel oc ridderskab, saa som paa forne Quale, paa Slindre, Talgeseter 3). Der haffuer boet oc endnu boer aff de oxeføders 4) adel, som er en af den elste adel, item Soop, Beyere etC. Sundfiord oc Nordfiord ere to gode len med temmelig korn, fiskeri med torsk, lax mackrel, vilduare, skouff, tiere, neffuer bordued, seier huide oc graa. Antallet af husdyr 31te december l89O pr. 1000 indbyggere: Amtet Rigets bygder Heste. . . 98 94 Storfæ . . . . l O06 655 Faar og gjeter. . . 2 310 l 104 Svin .... 143 77 Rensdyr . . 8 0.1 î) Quale (gaarden Kvaale) fik hr. Nils Henrikssøn (Gyldenløvc) paa Østraat († 1523) ved giftermaalet med fru Ingerd Ottesdatter. Den her omhandlede stue blev nedtagen i 1847 og havde svært tømmer og en del forsiringer. I 1861 var der endnu levnet deraf i et nyere hus en stok prydet med udskjæringer, som havde ligget over døren og senere blev udtagen og indsendt til Bergens museu1n. Dens udskjæringer (tegnet 1861) fremstiller ryttere i fuld rustning, er meget godt gjorte og peger hen paa det 13de eller 14de aarhundrede ’) Quam i Vdland, det er Kvam i Aurland (udtales Uddland eller Audland). ’) Slindre er Slindei Sogndal. Talgsæter, i Bergens Kalvskind nævnes Tælgsæter i Suudi (Lyster). Talsæter («Thalldsætter») var i det 17(le aarhundrede en ø(legaard, hvoraf en løb Smør skulde het-ales til herre- gaarden Sørum (i Lyster), der tilhørte fru Ellen Marsvin (1639) og hendes svigersøn Corfits Ulfel(lt (1648), men efter hans fald blev kron- gods og i 1662 solgte-S (Jordebøger i rigsarkivet 1639, 1648, 1662 og Kraft IV, 772). “) Hvad oxeføders adel cr, er ukjendt 1S’oop: Blandt bønder i Aurland nævnes i skattemandtal fra 1ö22 Anfind paa Sop, fra 1563 Anders Soeb i Uuderdal. 1ö79 døde en «hustru Gert1—ud Anfi11dsdatter Soep» i Bor- gund (paa Søndmøre). Beyere er den familie i Aurla1nd, hvortil Absalon Pedersen Beyer hørte.