Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/399

386 NORDRE BERGENHUS Amt Kommer man i fjordbygderne fra de egentlige kystdistrikter længer ind, hvor der er større fjeldbeiter, saa fjerner kvæget sig fra øracen, og man træffer overgangsformer mellem denne og den norske fjeldbuskap. Økvæget hører til det mindste kvæg i vort land, da det i sin oprindelige tilstand kun Som undtagelse har en større levende vægt end 225 kg; som regel varierer Vægten mellem 175 og 225 kg. Denne ringe størrelse er dog ikke eiendom- melig for raeen, men er betinget af de vanskelige forhold, hvor- under den har 1evet; faar den gunstigere livsbetingelsen tiltager den hurtig i legemsvægt, efter nogle faa generationer indtil lOO kg. Bygningen er Som en god me1keraces, som fra gamle tider har været holdt under mislige livsvilkaar. Økvæget har som oftest et li(let, velformet hoved, der især hos de kollede individer oftest er vakkert. Omtrent halvparten af dyrene er hornede. Homene er hyppig, hvor de findes, uregel- lI1æSSîg stillede og krogede, og de synes at være mest krogede og mest uregelmæssige paa de steder, hvor dyrene har været mest udsat-te for den mindst gode behandling. Halsen er fin og tynd, manken og bove11e er ofte sterkt fren1staaende. Kroppen har fortil som oftest baade tilstrækkelig dybde og bredde; men ryggen er almindelig noget sænket, lænden er for lang, baglem- mernes stilling er sterkt kohaset. Der gjør sig en gjennemgaaende slaphed gjældende i hele bygningen: der er meget løse bove hos ethvert nogenlunde godt melkedyr af denne race. Huden er fin, blød, løstliggende, elastisk og tynd. Speilet er hyppig særdeles vel udviklet i størrelse og form. Juret er næsten altid stort. Melkeaarerne er store, bugtede og grenede og gaar som regel langt frem under bugen, som oftest endende i flere melkel1uller. Økvæget indtager en høi plads som melkedyr, hvilket ogsaa viser sig, eftersom man i en blot nogenledes udvalgt besætning af disse smaa dyr kan opnaa et gjennemsnit1igt aarligt udbytte af l 5O0 liter pr. ko, medens det ikke hører til sjeldenhederne, at enkelte individer kan melke lige op til 250O liter og undtagel- seSvis endnu mere. I fjordbygderne heder det undertiden, at de bedste melke- kjør er smaa kjør ude fra havkanten, naar man først har havt dem i nogle aar-, saa de er blevet opfodret. For at opnaa et aarligt melkeudbytte af 15OO liter pr. ko, udfordres der en rigelig fodring, men ingenlunde en særdeles kraftig fodring. Hvid bundfarve med farvede sider og hoved, hals, bryst, hug og tildels laar er det hyppigste hos det norske kvægi almindelighed, og hos enkelte racer f. eks. felemarkskvæget er dette