Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/4

Denne siden er ikke korrekturlest

FortaIe. i Af de mange kilder, Som er benyttet ved udarbeidelsen af denne be- skrivelse af Nordre Bergenhus amt, skal her først nævnes de herredsbeskri- velser, som i aarenes løb er samlet i den geograjiske‘ opmaaling. De Seue’s beskrivelse af Jostedalsbræen og professor Se.re’s, adjunkt ]. B. Rekstad’s og amanuensis P. .4. Øy(m’s iagttagelser er grundlaget for afsnittet om Jostedalsbræen. Dertil kommer talrige meddelelser iturist- foreningernes aarbøger af forskjellige forfattere, blandt hvilke særskilt skal nævnes kandidat Carl Hall, som desuden til brug for denne bog har fortalt om de tinder, han har besteget. Af andre tindebestigere, hvis beretninger er brugte, skal nævnes E. Mohn, lVm. Cec“il Slingsby og sagfører K. 2lI. Bing, Johannes He-ftye og flere. Hertil kommer de mange ældre beskrivel- ser som Hans ArentZ’s Beskrivelse over Søndfjord i Topografisk Journal for Nor-ge, L A. Krogh-’s Efterretninger om Provstiet Nordfjord i Topografisk- statistiske Samlinger-, de Lafoenayc’s Promenade en Suede et Nor-vege, Pon- toppidans Norges naturlige HiStorie. Fra Stiftamtmand l1V. E K. Christi(e’s manuskripter i Bergens museum er benyttet endel uddrag, som er foretaget til denne fi1l1tSl)(?SkI’îVeISe ved Overlærer .]. .4. SChneider, og derhos er et manuskript af Ivar Aasen fra 1843 og andre manuskripter laant udgiveren af professor Moltke Moe. Fra L Kra.ft’s 1Beskrivelse af Norge» er hent-et mange oplysninger lige- som fra de ældre beretninger af Keilhau, Varg(1s Bedemar, Naumann, For-bes o. s. v.; dertil kommer arbeider af biskop Neumann, amtmand G. T. BlOm, sognepræst U. F. Bøye8en, særlig hans beskrivelse af Lærdal i G Budstikken ɔ . Norges (—ældre inddeling» er P. .4. M1aTcchs med tilføielser af professor G. Sto1“m. Naturskildringerne er for en del hentet fra A. Blyt-ts og Elster-s an-beider. I afsnittet om geologi er benyttet afhandlinger af 2Vaum“ann, Ifiort(lahl og Irgens, Th. Kieru(f, H. ReusCh. De meteorologiske iagttgelser skyldes det meteorologiske institut ved Axel Sten