Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/40

NATURI—IG BESKAFFENHl‘2I). 27 saa arbeidet er uoverkommeligt. Paa den anden side er den blotte topograiiske beskrivelse af fjelde, fjorde og dale, hvor nøi- agtig den end kunde faaes, ikke tilstrækkelig i disse egne med saa stor kraft og skjønhed; der trænges farver og kolorit for at give et begreb. Den vidunderlige natur i dette amt er besunget og beskrevet af digtere og forfattere. lVergeland har fra sin reise i Sogn nogle digte, mest bekjendt er hans digt «Sognefjorden». YV6?Zh(lI)(.’7l siger i sit digt «Bergens stift»: &—Der har Herren stillet for din ringl1ed almagt l1illed, der er orgelklang fra fjeld og fjord.Wx .—I—S’bjO)’Il8(’Il og Elster har ogsaa skildret naturen i denne lands- del. En god beskrivelse af naturen i Sogn skyldes Axel Blytt. Mange kunstnere har malet billeder fra Sogn og Nordfjord. Et ikke ringe bidrag til kjendskab til amtet har i den sidste menneskealder tindebestigere og brævandrere givet, særlig fra Horungerne og Jostedalsbræen, hvortil kommer reisehaandbøgernes oplysninger, af hvilke særlig er benyttet Y. Ni(—lsens Reisehaandbog over Norge. Et stort antal tildels overmaade gode fotografier er i handelen og let tilgjængelige En række af gode billeder fra havet og op til høifjeldet har dig-teren Kristian Elster tegnet i et stykke, som heder «0m mod- sætningen mellem det vestlige og østlige Norge». Elster voksede op i Søndfjord, og det er disse egne, han vel nærmest har tænkt paa, hvor han skildrer den vestlandske natur: «Ved det første syn af Vestlandet, naar man kommer seilende ind fra havet, kryber man ligefrem sammen under et overvældende indtryk af uhygge Et godt stykke ude i havet modtages man af en rad lave, hvidgraa skjær. Og omkring disse graagamle stenvagter, der ligger og ser med et ondt øie efter hvert skib, som seiler frelst forbi, gaar der en evig urolig budsending af brydende bølger, og over den stiger og synker sjøfuglene med kolde skrig. Det er, som om der var et uhyggeligt samfund mellem dette ha-v, disse skjær og disse fugle. Kommer man længere ind, dukker der op bag det lave gjærde af skjær og holmer et eneste uhyre, sort fjeldbryst, der ligger og tager mod det indgaaende hav. Endnu er der ikke Spor at se af menneske- hjem i denne sten— og havørk, og man venter heller ikke at finde (let. Men ligesom dukkende op af dyb(;t eller springende frem af selve fjeldgrunden seiler der med ét en liden havby eller mindre husklynge frem paa den golde kyst; det er netop saa vidt man faar et lidet skimt af en del hvide huse i uregelmæssigt leie