Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/403

39O NoHnnE BERGENHUS AMT. valg af avlsokser og et bedre opdræt, og vestlandsracen giver et taknemmeligt materiale at arbeide med og er i høi grad udvik- lingsdygtig. “ I 1899 var der 59 kvægavlsforeninger i amtet. Foranstaltningen har vundet tilslutning, og høie priser be- tales for godkjendte okser —— ikke sjelden op til 5O0 kr., oftest 3 a 4OO kn Paa sine steder er det en gammel indgroet skik at skifte okserne hyppig; naar disse opnaar voksen alder, heder det straks, at Oksen er for stor og tung for kjørene, og dette anføres da som oftest som grund for a-t faa den udmønstret, hvor fornøiet man end iøvrigt kan være med dens afkom. Man er fra før af vant med at bruge aaringer eller høist 1V2 aar gamle okSer. Kjørene er imidlertid ikke i kraftigt huld, og her ligger hoved- aarsagen til, at fuldvoksen okse ansees for tung for dem. Foreningerne har stiftet betydeligt gavn, og fremga.ngen er umiskjendelig. Paa sine Steder i Nordfjord er der tildels fortrinlige ung- okser, hvilke forhen stod meget lavt. Ungokserne var før udsatte for det daarligste opdræt, derfor lidet udviklede og med sulte- fodringens bygningstræk sterkt fremtrædende — smalt, spidst kryds, fiad brystkasse, forholdsvis for stort hoved, tør, haard hud, bustet, grov-t haarlag o. s. v. —. Nu nyde1— ungokserne godt af det bedre opdræt, de høie priser i forbindelse med det bedre avlsudvalg har havt gode følger. Derimod staar kvigernes opdræt endnu noksaa langt tilbage, og derfor er det kun paa enkelte steder, man kan spore fremgang Ka“1vene og kvigerne staar bundet fra begyndelsen af vin- teren til om vaaren paa en trang, kort baas, paa et mørkt og ilde ventileret og renholdt fjøs, med høist utilstrækkelig fodring, uden Spor af bevægelse i fri luft; de bliver befængt med utøi og er urene. Udviklingen er sen, og racen bliver forkrøblet. Paa mange steder er indtraadt paatagelig forbedring med fodringen, men bevægelse i fri luft om vinteren og hudpleie trænges for en heldig udvikling af ungdyrene og deres trivsel, og dette er lagt i hænderne paa kvinderne, der her paa mange steder har et rent trællearbeide, ikke alene med det almindelige husstel, mad1a-gning, børnepas og deslige, men ofte ogsaa med gaardsdriften, saasom udbringelse af gjødning, spadning af ageren„ slaat og skur, indbæring af avling o. s. v. I Nor(Wo-rd gaar det mærkbart frem med kreaturstellet, især de sidste aar, hvilket især skyldes a-ktiemeierierne, der vokser i antal aar for aar. Det viser sig, at det lønner sig at stelle godt med kreaturerne, og at fjøset giver god indtægt. Melken betales