Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/409

396 NORDRE BERGENHUS AMT. Den almindelige pris paa nysilet melk i Sogn var pr. liter fra 8 øre i Borgund til 16 øre i Sogndal og 2O øre i Sulen, og iFjor- dene fra 8 øre i Kinn til 15 øre i Selje og 2O øre i Bremanger. Prisen paa den til meierierne leverede melk var i Sogn fra 7 øre i Hafslo, Leikanger og Balestrand til 1O øre i Lærdal og 14 øre i Sogndal, og i Fjordene fra 8 til l0 øre pr. liter. Prisen paa Smør pr. kg. i Sogn var fra kr. 1.32 i Vik til kr. l.60 i Kirkebø, og i Fjordene fra kr. 1.30 i Kinn til kr. l.130 i Hornindalen. Prisen pr. l00 kg. hø var i Sogn fra kr. 5.50 i Lavik til kr. 7.:35 i Vik, og i Fjordene fra kr. 4.5O iHornindalen til kr. 7.00 i Daviken. Prisen paa halm pr. lO0 kg. var i Sogn fra kr. i Aardal til kr. 6.65Wi Vik, og i Fjordene fra kr. 2.50 i Gloppen, kr. 2.75 i Askvold til kr. 4.80 i Førde. Sætre Og SætG1’d1’îftG1l— Det er det almindelige i amtet, at kreaturerne om sommeren sendes til sætrene. Efter I. Grud11 «Stølsdriften paa Vestlandet:Þ, l891, havde amtets 2649 gaarde l771 sommerstøler og 8]0 vaarstøler; disse gaarde holdt 6l 448 melkekjør og 3O 844 gjældfæ, hvoraf 42 820 melkekjør og l7 702 gjældfæ sen(ltes til sætrene. — AmtetS aarlige produktion af melk anslaaes til 54.7 millioner liter, hvoraf 15.8 millioner falder paa sætrene. Hvorledes disse tal er fordelt paa herrederne, viser tabellen pag. 398 og 399. Naar græsvæksten i fjeldet er saavidt fremskreden, at der er beite, sendes kreaturerne, ofte baade storfæ, heste, sauer og gjeter, tildels kun storfæ, til sætrene, hvor der er opført huse for dem, der skal passe kreaturerne, og for behandlingen af melken og n1elkeprodukterne. Opholdet paa sæteren udstrækkes, indtil enten beitet er udnytte-t, eller veiret udimod høsten nøder folk og fæ til at trække sig hjem. Med sæterdriften eller stølsdriften udnyttes de fjernere eller høiere liggende beitestrækninger, som ikke kan drives hjemmefra Sæterdriften er ikke jevnt fordelt over amtet, men er vig- tigst— i de indre bygder, medens kystegnene for det meste har sit krea-turstel hjemmefra. Bebyggelsen i kystdistrikterne er tættere, og der er mindre afstand mellem gaardene og mellem nabogrænder. Kyste11s øer er ofte bebyggede langs strandene og tildels i det indre. Ofte er endog de af bebyggelse og dyrkning ikke optagne strækninger saa smaa-, at de kun afgiver en utilstrækkelig udmark for gaardene kreaturer. Dette er ofte tilfælde ogsaa paa halvøerne mellem de større og mindre fjorde.