Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/41

28 NORDRE BERGENHUs Am’. mellem l1amrene, nogle store, brede sjøboder nede i stranden, større skibe for anker ude paa viken, smaaskuder og baade for- tøiede i land, og saa er hele herligheden atter gjemt bag den næste pynt, og nogle saueflokke omkring paa øerne er det eneste tegn paa, at man endnu er i nærheden af et menneskehjem. Men snart feier vinden igjen over glat berg og lyngklædte knauser uden andre levende væsener end sjøfuglene og kanske en og anden hjort. Men skibet lægger om og styrer ind over en af de mange fjorde, der gaar ind i fjeldmassen langs hele kySten. Holmer og skjær ror sammen bag om en, og det vide hav er med et blevet borte. Det er en dør, der falder til mellem en selv og verden udenfor. Der kommer en følelse over en, som om det hele liv, man hidtil aandede i med alle sine tanker og længsler, sank sporløst for ens blik med et svag vift til farvel, og idet man nu vender synet indover, reiser den nye natur sig for en i hele sin vælde, og man synes at aande i en ny luft, som bringer døden for alle, der ikke kan skaffe sig et helt nyt legemligt og aandeligt lungeværk. En stund er der nu lukket baade foran en og bag en; men her ligesom ude ved havet slaaes med et en dør vid- aaben op for nye, uventede syner. Fjeldene viger ud til siderne, grønne strande buer sig lyse og varme til begge sider, hvide kirker og andre hvide huse smiler lunt og fortrolig ud til en, sidløvede, vaiende birke hænger ud over vandet, hvide bække springer kaade fra fjeldsiderne bent ud i luften, brister i skum og forsvinder for ens syn, og alt er lyst og let lige fra sjøen og op til den kulsorte furuskog om de øverste slaatter. Men det er bare som et eneste frit aandedræt blandt hundrede bun(lne. Snart er strøget paa begge sider, foran en og bag en, fuldpakket af bare graa, kulryggede fjelde. Det nærmeste sæt er lavere, men tyngre og arbeider sig stadig kvælende ind paa en; men bagom og over disse løfter der sig et andet sæt, nøgne fra øverst til nederst, sprængte i hundreder af tinder og takker, riftede og ruklede og med blændende hvid sne i kvasse skavler, i striber og brede fonner paa blaa grund. En kan seile fjorden ud og ind, en kan bugte Sig ind gjennem alle dens arme og svinge om alle nes og odder; men hvor en færdes, reiser disse snefjelde sig over alt andet; de hersker over det hele strøg og ser ligesom efter den reisende, der vover sig indenfor deres omraade. Mellem de svimlende tinder, der er som paa reise til himmels, mellem smaa grønne held i fjeldsiderne med gaarde paa fald udover mod sjøen, nærmer vi os fjordbunden. Her er bredere, her er flader, flere huse og mere skog, her er hvile for øiet og tanken. Men reisen gaar videre ind gjennem dalen. Kolde sne- glimt lyser ned fra det fjerne; en rasende elv staar med et iskoldt