Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/410

l?:EDHIl-”l’. 397 Fjeldene paa disse naar sjelden til meget stor høide og har tverdale, hvis bund og sider tildels er sterkt bebyggede langt ind fra sjøen eller fra hoveddalføret. Det ubebyggede terræn er ofte ikke større, end at kreaturerne, især faarene, fra de mod- satte sider mødes paa fjelddragets høide. “ I de indre bygder hæver fjeldene sig ofte op til lOOO a 120O meter over havfladen og danner et ofte fladere høifjeld, som ligger over den paa Vestlandet ikke høit liggende trægrændse og over den høide, der er skikket for fast beboelse aaret rundt. De beboelige strøg danner somoftest kun trange dale i fjeldet, og disse er udfyldte af en fjordarm eller af et fjeldvand eller gjennemstrømmede af en elv, som i stryg haster udad mod nærmeste fjord. Bebyggelsen og den dyrkede jord ligger da langs dalbunden og opover de ofte sterkt skraanende fjeldsider. Ovenfor bøgjærdet kommer saa buhagen, hvor kreaturerne beiter vaar Og høst. En birke— og furuli strækker sig stundom opefter fjeldsiden, indtil høiden og stormene sætter en grændse for træ- vegetationen. Over denne forholdsvis venlige da1bund eller fjord- strand hæver sig fjeldet. Heroppe er det sæterbebygningen hører hjemme; sætrene ligger spredte dels paa fjeldskraaningerne langs trægrændsens øverste kant, dels indover Vidderne i dalsænkninger og botner, hvor vegetationen i nogle sommeruger er saavidt rig, at den kan give helte for et større eller mindre antal kvæg, og hvor der er adgang til vand til kogning, rengjøring etc. Almindeligst er stolen lagt ved en fjeldbæk eller en elV. Undertiden kan et større antal støler ligge temmelig nær hverandre langs en skraa- nende li eller en aaben dalsænkning og et større antal kreaturer være samlet paa et forholdsvis indskrænket omraade og frembyde billedet af et rigt og selskabeligt liv. Men ofte ligger ogsaa de enkelte sætre — undertiden kun et par smaa stenhytter — spredte omkring i fjeldet i forladt ensomhed og fjernt fra nær- meste nabo. Sæterstellet er af stor betydning, og en meget stor del af deni aarets løb faldende melk bliver behandlet paa sæteren. 29 procent eller over W af melkeafkastningen falder paa sæteren. Naar sommeren kommer, drager i amtet ca. 300—500 budeier til stølen, hvor de behandler 15—-l6 millioner liter melk til en værdi af l l92 OO0 kroner. Somme steder er budeien hele døgnet paa sæteren; dette er i amtet tilfældeti l3 herreder; i 1O herreder er hun kun delvis paa stølen hele døgnet, og i 6 herreder er det regel, at hun ikke er paa sæteren hele døgnet. Er veien forholdsvis kort, 3 til ti kilometer — i Søndfjord op til 8 a l0 kilometer —, overnatter budeien vistnok i regelen