Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/415

402 No1u)RE BERGENHUS Amt ja undertiden endog op til 20 sæl paa et enkelt tun (Skjæring- dalen i Stryn); 3 eller 4 sæl er almindelig. Bebyggelsen paa vaarstølerne er ofte meget enkel, undertiden kun et fjøs, tildels ogsaa et lidet sæl, hvor man kan sile op melken og lade den staa til skumning. Stølsbygningerne er som oftest temmelig tarvelige, de ligger ofte langt borte fra brugbart byggevirke. Undertiden er sælet et eneste rum paa nogle faa meter i hver kant, bygget af sten og dækket af et tag af tarveligste slags med et sengested og en melkehylde og ildstedet eller gruen. I gammel tid var ildstedet midt paa gulvet under ljaaren, men dette findes nu neppe mere paa nogen støl. Nu er ildstedet i det ene hjørne og er enten et aabent ildsted, eller det har skorsten. Om natten og i rusket veir holdes ljaaren som oftest lukket I nyere tid er lugen undertiden erstattet ved et vindu, saa at lyset falder ind gjennem ljaaren, ogsaa om denne er lukket Døren er undertiden afskaaret tvertover, saaledes at den nederste halvdel kan holdes lukket, medens den øverste er aaben, saa kreaturerne ikke kan komme ind. I mange stoler er der nu kogeovn, og sælet er af tømmer med bordklædning og derhos forsynet med trægulv. Derhos er stølshuset udvidet saaledes, at der er fremstaaet to særskilte rum. Det ydre rum, skotet eller udsælet, har sengested, ildsted og bord, medens det indre rum eller indsælet har melkehylder paa to vægge. Det kan hænde, at der er jordgulv i begge rum. I regelen er samtlige — to eller tre — rum i stølshuset trukket ind under det samme fælles tag og sat i forbindelse med hinanden ved mellemliggende døre. Det forekommer dog ikke saa sjeldent, at hvert rum danner et særskilt hus saaledes, at beboelsen henlægges til ildhuset (udsælet) og melkestellet til et særskilt hus for sig (indsælet). I Aurland og flere steder er stølshuse, hvor melkebehandling, ystning eller kogning og beboelse er henlagt til hver sit rum: melkesæl (indsæl), sket (udsæl) og stue. Bygningsformerne varierer fra hytte paa kun et rum med over- gang til to og tilsidst tre rum i samme hus og med fjøset skudt indunder som ny etage. Fjøs findes paa mange støler, skjønt der ogsaa findes steder, hvor man slet intet skju1 kan byde kreatu1—erne under uveir. Hvor der findes træe («kvi», «stølsvang»), har man iregelen ogsaa fjøs og binder gjerne kreaturerne ind hver nat. Er der- imod intet træe, pleier kreaturerne at overnatte paa stølstunet naar veiret er godt, og bindes ind i uveir.