Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/416

Fä‘EDRIFT. 403 Fjøset bygges som oftest paa den simpleste maade. I de fleste tilfælde mures væggene af sten. Taget bestaar ofte kun af bord, der er lagte kant mod kant, saa at de ikke dækker synderlig tæt. Størrelsen retter sig efter behovet. Almindeligst inddeles fjøset i baaser, der skilles fra hinanden ved opreiste heller eller ved nogle opspigrede bord. Som regel bliver det fornødne brænde til sæteren ikke hug- get aaret iforveien og oplagt paa bekvemt sted til tørring for at kunne udnyttes paa hensigtsmæssigste maade. Paa sine steder bliver ved hugget og fremskaffet om vinteren, saa at man om Sommeren har nogenlunde tørt brænde. Men sædvauligst bliver den ved, som skal bruges, først hugget, efterat man er flyttet til stølen med kreaturerne. Mandfolkene hugger gjerne saa meget ved, at det første behov dækkes Men det bliver budeiens sag at hente brændet hjem paa sin ryg. Saadan nyl1uggen ved er ikke let at faa til at brænde, og budeien har stræv for at faa gjort op ild. Stølerne over trægrændsen paa snaut land er det ikke let at forsyne med ved. I nogle tilfælde kjøres den paa sneføret om vinteren. Hvor der ingen adgang er til ved, maa man ty til dverg- birk (kise), vidjer, ener og lyng, som i regelen rives med hæn- derne henover bakker og aaser i stadig større afstand fra stølerne. Undertiden maa hele stølen flyttes til et andet sted, fordi af- standen til brændetagene er blevet altfor stor. Brændetorv findes paa mange steder ved stølerne; men be- folkningen er som oftest mindre fortrolig med brugen deraf. Paa sine steder — Lysterstølerne i Sogn — benyttes dog torv som brænde. Paa Lysterstølerne skjærer man torven, straks man er kommet paa stølen. Mandfolkene besørger skjæringen, tildels med nogen hjælp af budeierne, medens disse sidste sørger for torvens reis- ning og røksætning. Naar man om høsten skal bryde op fra stølen, bringes torven under tag, som oftest i fjøset, hvor den bliver liggende til næste sommer, og afgiver da et tørt og godt brænde. I almindelighed benyttes dog noget ved ved siden af torven. Brændeforbruget kan blive betydeligt, naar man ikke alene yster en større del af melken, men ogsaa indkoger mysen til prim. En ulempe ved sæterstellet er det store antal kreatureiere med faa kreaturer. Naar en budeie har 1O—2O kjør at stelle, tilhører disse gjerne flere forskjellige eiere. Det hænder, at en budeie har kjør fra indtil 9 forskjellige eiere. I gjennemsnit kom- mer der 4 kjør paa hver eier. Skal man faa godt smør, maa fløden kjærnes hver dag. Men