Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/419

406 Nom)RE BEuGP:NH[Ys AMT. «De (Njá-ls fienderZ) tog nu ild og gjorde et stort baal uden- for døren. Da kom kvinderne dels med vand og dels med sm- mllP og slukkede ilden for dem. Kolr1r Thorsteinsson sagde til þ’lo.S“i.— der falder mig et raad ind; jeg har seet, at i sovehuset hviler der et loft paa tverbjælkerne; lad os lægge ilden derind og tænde ved den høstak, som staar her overfor huset. De tog høstakken og stak ild i den, og de, som var inde, mærkede i11tet, førend hele sovehuset stod i en lue.» Da der paa Bergthorshváll var saa meget myse, sur vall1; at den kunde benyttes til at slukke et stort baal med, saa har der vis11ok ogsaa været en større mængde «skyr» og ost, da v-alle netop er et biprodukt fra ostberedningen, og sur valle vel nærmest et produkt fra «skyr»tilberedningen. lXÎj(íls bolig blev, som sagaen beretter, antændt ved hø, som anbragtes paa loftet over Sovekammeret Hvis alle husets lev- 11etsmidler blev opbevarede i dets nederste rum, er de maaske blevne begravede af varm aske fra det brændende loft og bjælke- lag. De kar, hvori der opbevaredes «Skyr», er forkullede eller opbrændte. «Skyren» er saaledes bleven udsat for en jevn ogi længere tid vedholdende varme fra askelaget, er derved tørret ind og efterladt i asken som en porøs, svampet masse. Sandsynligheden taler nærmest for, at en del stammer fra virkelig ost, der har været tilberedt af syrnet melk. Dr. .]oh-an-()l9e)2 mener at kunne godtgjøre, at den her om- ha-ndlede Ost var gammelost. Gammelosten er en særegen surost med en saa udviklet fremstillingsmaade, at den maa ansees for en urgammel ostetype. Den har lange tider bag sig, da den i talrige varieteter har været udbredt over hele Norge. Nu er den i sin mest udviklede form kun tilstede i de indre fjorde paa Vestlandet Gammel- osten, som er nordmændenes yndlingsost, synes atter at ville ud- brede sig over landet, da den nu kan fremstilles af centrifugeret omtrent fedtfri melk, og saaledes vistnok vil fremstilles i flere og flere meierier. KsfV1—ingen eller filvirkningen af gammelost er ingenlunde ens, og meningerne om, hvilken fremgangsmaade der er den heldigste er delte. Ofte har den enkelte yster eller ysterske sin egen ystemaade, lidt forskjellig fra na-boens. Da methoden er forskjellig, og melken er forskjellig. saa varierer ostene sterkt; mellem 10O gammeloste er neppe 5 lige. Der er meddelt en række opskrifter om, hvorledes gammel- ost bedst tilvirkes, og disse opskrifter er i det følgende sammen- arbeidet. Mange oplysninger om gammelost skyldes derhos dr. Johan-Olsen.