Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/432

F1—EDRIF’l’. 4 I 9 Prisen for arbeidsheste var i l895 i Indre Sogn sat til 25O—35O kr., i Midtre og Ytre Sogn til 150—-2O0 kr., i Sønd- fjord til 16O—20O kr. og i Nordfjord til 180—-220 kr. Efter opgave fra Nordre Bergenhus amt er til Bergen ført med amtets dampskibe i l893 199 heste, og desuden er den væsentligste del af de til Lærdal, Aurland og Gudvangen førte heste, ialt 975, udførte fra amtet, saa at der aarlig skulde sælges over 1000 heste fra a-mtet; derhos bør det tages i betragtning, at heste kan være sendt over fjeldet fra Stryn og Lyster uden at komme med dampskibe. Hesten i Nordre Bergenhus amt er vestlandshesten eller fjord- hesten undtagen i Sogn indenfor Vik, hvor der er dølehest eller fjordhest blandet med dølehest. Den i amtet hjemmehørende hest er vestlandshesten, og den var udbredt over hele amtet og er det endnu, naar de nævnte bygder i Sogn nndtages. Hestene i Indre og Midtre Sogn skal først omtales. Man antog i sin tid, at krydsning af fjordhest med dølehest skulde skaffe en god hesterace. Bygderne i Sogn fra Vik og ind- over gjorde forsøget, og hestens der blev sterkt opblandet med (Iøleblod, medens de øvrige dele af Nordre Bergenhus amt i alt væsentligt bevarede fjordracen ren. Det varede imidlertid ikke ret længe, inden man forandrede ansknelse; det blev anseet uhel- digt at blande racerne, og det bestemtes, at paa Vestlandet skulde ved statens udstillinger kun dyr af ren fjordrace faa præmie. Følgen heraf blev, at Indre Sogn ikke fik nogen nytte af de senere tiders hesteudstillinger, idet mængden af hestens her er blandingsdyr; dyr af ren fjordrace opdrættes næsten ikke. Udviklingen gik imidlertid i den retning, at Indre Sogn vil have dølehesten, og denne har der faaet en saa stor udbredelse, at det nu ikke er godt muligt her at vende tilbage til avl af rene fjordheste. 1 Indre og Midtre Sogn (Vik, Leikanger, Sogndal, Solvorn, Hafslo, Lyster, Lærdal og Aurland) er da i de sidste 30 aar udelukkende drevet blandingsavl med østlandske heste. Det begyndte med, at der indkjøbtes for Statens regning og udstationeredes en dølehingst; dette ansees nu for et misgreb, men det fulgtes snart af flere, idet hestehandlere og andre fandt sin fordel ved indkjøb af tildels de daarligere og billigere øst- landshingster, da saadanne blev benyttede i større og større udstrækning, naar de kun var store. Man var misfornøiet med denne blandingsavl med døle- heste, og den ypperlige vestlandshest afløstes her af tvilsomme blandingsdyr, idet markederne opfyldtes af langbente rækler af ungheste, som var resultatet af blandingen.