Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/435

422 NORDRE Bl-2RGl‘2NHUS AM’l’. helst retning, navnlig skulde den flade brystkasse tyde paa ringe udholdenhed og den tilsyneladende svage og muskelfattige bag- part paa liden kraft. — Heller ikke skulde lemmernes vinkelforhold: den aabne hofte- og skuldervinkel, tyde paa synderlig hurtighed. Erfaring viser imidlertid, at vest1andshesten har en i forhold t-il størrelsen og øvrige bygning forbausende drage— og bærekraft; ligesaa er den mærkværdig seig, udholdende og har god vilje. Dens trav er vistnok ikke langstrakt, men saa meget mere rapt, let og saaledes dog tidsvindende. Denne lille uanseelige hest er ved sin ydeevne et saare nyttigt dyr. Det er med denne hest skydsstationerne landet rundt forsynes. Paa de mest befærdede ruter gaar vistnok mange af dem tilgrunde ved uvittig kjørsel og utilstrækkelig fodring og slet stel. Den foræd1ede vestlandshest repræsenteres af Søndmøre- vosse— og kvinherred-hesten, og i Nordre Bergenhus amt af nordfjordhesten. Den ægte vest1andstype findes her i en ædlere form: større, god dybde og bredde, bredere og muskelfyldigere kryds og 1aar, førere benbygning, heldigere vinkelforhold af ske- lettet og i det hele taget en mere harmonisk kropsinddeling. Gjennemsnitshøiden for disse kan ansættes til ca. l44 cm. man- kemaal, medens det dog ikke er nogen sjeldenhed, at hingsterne opnaar l49 à 151 cm. Farven er meget forskjel1ig; hyppigst er den mørkere eller lysere gul med sort aal langs ryggen, sorte ben, sorte tverstriber .—Zebrategninger) især paa forknæerne og den nedre del af underar- 1nen, samt undertiden (som hos æslet) med en sort stribe over begge bogene, hvilken med aa1en langs ryggen danner et kors. I høiest anseelse staar den saakaldte hvidborkede farve, det vil sige den 1nelkehvide med sort aal og sorte ben. Oftere har det været udtalt, at denne farve skulde være den for racen eiendommelige og oprindelige, hvilket dog af flere grunde er usandsynligt og fornemlig paa grund af, at denne farve paa 1sland, hvor hestene nedstammer fra norske fjordheste uden nogen fremmed indblan- ding, er aldeles ukjendt; blandt hestene paa Island er der næsten ikke borkede og kun meget faa blakke; farven er der almin- delig broget («skjævet»); det er derfor ikke usandsynligt, at denne farve ogsaa hos os i fortiden har været alminde1ig, saa meget mere, som den tildels endnu findes i enkelte bygdelag, hvor man har yndet den, som f. eks. paa Voss; sandsynligvis er den bor- kede farve engang opstaaet tilfældig, og da man har fundet behag i den, har man søgt at forplante og konsolidere denne. Foruden de forskjellige gule farver findes ogsaa den graa, lige- som disse med sorte ben og aal, og fremdeles den brune, sorte, røde og b1aa.