l-’A—2l)Rll-’T. 427 kun under den forudsætning, at man de sidste par maaneder giver rigelig og nærende føde; først et helt aar ældre ansees det for stort udbytte, naar de i saakaldt .fedet stand opnaar den oven- nævnte vægt af 11O—12O kg., men der maa ogsaa da ofres en uforholdsmæssig betydelig mængde korn den sidste tid af fedningen. Svinets tilsyneladende urenslige maade at te sig paa har givet rum for den opfatning, at det opholdsted, man byder dem, kan være saa svinsk det være vil uden at skade, ja, at svinene endog trives bedst i gyseligt svineri. Den glubskhed, man træf- fer hos daarlig holdte svin, og hvormed de kaster sig over alt ædendes, har fremkaldt den opfatning, at man i svinestien kan blive kvit alt affald uden hensyn til næringsværdi, velsmag, gavnIighed eller skade1ighed. Svinene er af naturen ikke saa urenslige, at de trives i urenslighed. Skjønt svinene hører til de tykhudede, har de dog en meget ømflndtlig hud. Insektstik, utøi o. s. v. plager dem. De ynder derfor at bade sig; badet er jo ikke altid det rensligste, idet de gjerne vælter sig i dynd og i skidne vandpytter, men hensigten er renslighed — eller rettere at give huden et be- skyttende overtræk imod insektstik og at hindre den kløe, der ofte plager dem. Svinene paa Stald vælger den luneste og tørreste krog til leie, og deres gjødselplads er paa den modsatte kant; de ynder et varmt, blødt og rensligt leie, og dette er be- tingelse for deres trivsel. De finder sig i mangt og meget ved kostholdet, som ingen andre dyr vilde gjøre; men de vantrives ved en sur, skidden og ildelugtende krybbe. Ofte ligger grisens i gyselige hul, meget mørke, trange, uden særskilt leieplads, uden halm til leie, men med en stinkende pøl paa gulvet. I disse om- givelser vantrives svinene. Land.s-vinet ansees for en daarlig, sent udviklet og lidet fede- dygtig race. Først efter l9 maaneders fødning faar det, som berørt, omtrent den samme eller nogle faa ki1o større vægt end den, man med en tidlig moden race opnaar efter 7 å 8 maaneder. Svineholdet vilde lønne sig bedre, naar der anskaffedes bedre slag, og de opdrættedes og røgtedes saa vel, at de ikke igjen hurtig tabte sig. I. A. Krogh beretter i sin beskrivelse af Nordfjord: «Hos endeel fornemme Folk haves en Afart, kaldet Vest- indiske Sviin, hvilke ikke synes af være adskilte fra de almin- delige.» Re11. Antallet af rensdyr udgjorde efter tæ1lingen i 189l 664. Af disse holdt de fleste, nemlig 500, til paa høifjeldet i An1—land og l25 i Borgund herred.
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/440
Denne siden er ikke korrekturlest