Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/443

430 NORDRE BERGENHUS AMT. lidt vestenfor den nordlige ende af Emjellenvatn og vel lÖf8 norsk mil nordøst for Eikefjord kirke. p Nordre Bergenhus amt er temmelig nær saa tæt befolket som Norges bygder i gjennemsnit. I rigets bygder bor der nemlig ennemsnitlig 4.94 indbyggere paa hver km.9, i Nordre Bergenhus amt 4.91. Fraregnet Florø ladested med 669 indbyggere bliver det lidt mindre, nemlig 4.88 pr. km.2 i amtet i l89l. Bebygningen er imidlertid meget ulige fordelt i de to di- strikter, Sogn og Fjordene. I Sogn bor der 3.62 indbyggere paa hver km.2 og i Fjordene 6.58, naar Florøs folkemængde ikke regnes med, og 6.67, naar Florøs folkemængde medregnes. I Nordre Bergenhus amt var 1ste januar 189l 1668l be- boelseshnse, 16611 i bygderne og 70 i Florø, hvoraf l4 739 var almindelige vaaningshuse i bygderne og 6l almindelige vaanings- huse i Florø; i bygderne bor der gjennemsnitlig 5.57 indvaanere pr. hus, i Florø 10, i Sogn 5.45, i Fjordene 5.66. Foruden ladestedet Florø i Kinn er der en del husansan1— linger i landdistrikterne(se tabellen side 431). I disse husansamlinger bor der gjennemsnitlig 5.21 indvaanere pr. hus. Af amtets samlede befolkning, 87 552, bor 4297 eller 4.9 procent i Florø og andre større husansamlinger paa strandsteder og lignende steder, medens 83 255 eller 95.1 procent bor spredt. Bebygningen i amtet er først og fremst bestemt ved landets form, ved fjordene og ved dalene. I det hele og store kan det siges, at de bebyggede dele af amtet ligger langs fjordene nær havet og videre op gjennem dalene saa høit, som klimatet og jordens afkastning tillader. Endvidere ligger en hel del bebyg- ning paa øer, og er her bestemt delvis af jordbrugets og delvis af fiskeriernes interesser. Langs selve fjordene er som oftest bebygningen bestemt ved den plads, de steile fjordsider maatte levne. Hvor der er en bergfod, der tillader dyrkning af et stykke land, ligger som oftest en gaard eller en plads, og denne bebygning kan under gunstige forhold drage sig op over fjordsiden, eller den kan flytte helt op til kanten af fjordvæggen i høiden, hvor der i regelen bliver fladere land, saaledes som tilfældet er paa Vestsiden af Lysterfjorden nord for Solvorn. Imidlertid er det undtagelse, at gaardene trækker sig op over selve fjordsiderne til betydelig høide over havet. Mange steder i Aurlandsfjorden og Nereimsfjorden og i mange andre fjorde er selve fjordsiderne saa stupbratte, at der ikke bliver plads for nogen bebygning. Undertiden ligger der paa disse steile fjordsider gaarde, som tilsyneladende er util æn-