Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/455

442 NOH1)B1—: BI—:RGENH1.1s AM’I’ tvertræer, endvidere langs den egentlige stues vægge muldbænke, som dog paa sine steder afbrødes ved senere tiders indretninger, navnlig senge. Taget bares alene af spærrer og var tækket med torv. Om kakkelovnens indførelse er der følgende oplysning: I kaldsbog for Leikanger præstegjeld i Sogn, i fortegne1sen der over sognepræsterne i kaldet, findes under præsten Jens Bugge, som var født 1631 og døde 1685, anført følgende: « Af en gammel besigtelses-forretning sees, at man i hans tid fik kakkelovne i præstegaarden, da der før den tid kun brug- tes røgstue.» Eri(—h Pontoppidan omtaler husebygningerne i sin « Norges natur- lige Historie» fra midten af det 18de aarhund„rede: G—Paa denne Side af Filefield eller i heele Bergens Stift, hvor man synes ant-ig1mÎ mor‘is tenac”ior(?s (mere paaholden paa gam- mel skik), er det rart, endog hos en riig Bonde at finde en saa kaldet Gla)—-Stu(‘, det er et Vaan-Huus med Vindver paa Siden. SpørgeS der, hvorfra man har Dags-Lysen? Da svarer jeg. allene oven fra Taget, imellem hvilket og Stuen er intet Loft, og midt paa Ryg-aasen et fiirkantet Hul, saa stort som et maadeligt Vindve, kaldet Lim-. Denne lades om Sommers Tiid og i got Veyr ga11dske aaben, men ellers bedekkes med en Siaa, det er en Træ-Ramme, som passer sig til Liuren, og er bespendt med en maadelig tyk dog klar Ma-m-brana eller Hinde, som drages af det slagtede Creaturs Mave, noget stærkere men lige saa klar som en Blære. Denne Siaa løftes af eller legges paa ved en Stang, og samme Siaa-Stang, som et ufeilbarligt Meuble i hver Bondes Stue, er det, som den der kommer i Bondens Gaard, at rygte et vigtigt ZErende, særdeles Friere, maa holde Haanden paa, den Stund han fremferer sine 0rd. Af bemeldte Liur eller Lius-Hul uddriver ogsaa Røgen i dette Slags Stuer, som, til Forskiel fra Glar-Stuerne, kaldes Røg-Sfuer, efterdi Skorstenen gaaer, ligesom i Holstenske Bønder- Huuse, ikke ud af Taget men endes med Hvelving a 4 Alne fra Jorden, da Røgen siden faaer Lov at svæve under Taget og søge Udgang af første Aabning, hvilket synes meget at maatte besvære Øynene, skiønt Røgen, som ikke hindres ved noget Loft, strax stiger saa høyt, at en Mands Hoved er frie, og hvor dybt den synker, kiendes lettelig paa Veggene, som der ere lysere. Under Liuren staaer et langt og tykt Bord med ligesaadanne Bænke, og for Bord-Enden er Høy-Sædet, som tilkommer allene Bonden selv, hvilken derhos har et lidet Skab, som sit bedste Giemme.P Helt ned i det 19de aarhundrede beskriver Bøyesen husenes indretning i Lærdal saaledes: xBøndernes vaaningshuse er hel uanseelige, indskrænkede og ubekvemme. Deres boliger er røgstuer uden loft. Tagspærrerne