BP:BYGN1N(;. 445 Et Ildh-im-S uden Gulv, med sit Arne— eller Ildst-ed midt paa Tomten, i en Fiirkant noget lidet nedgravet, og omsat med smaa St-eenheller, hvilken Forsigtighedsumag dog Mange ikke engang gjøre sig dermed, og Faa tilstrækkeligen, saa at de Ilde- brande, som overgaae Bøndergaardene, have som oftest deres Oprindelse fra Ildhuset. Et Stabb-ur for Madvarer bygget paa smaa Stat-er eller Stolper til Beskjermelse mod Muus og Utøi. En Høla1le, her Loe kaldet, med sine tvende Staale eller Afde- linger, den ene til I—Iøet, den anden til Halmen og Kornet, og imellem disse en smal Gang, Love kaldet, belagt med et Gulv af tykke hugne Bord samt ved Siderne imod begge Staale for et lidet Stykke opefter forsynet med Bordklædning, hvorigjennem Kjørselen med Høet og Kornet, samt Aflæsningen skeer i Indhøst- ningens Tider, og hvorpaa Kornets Aftærskning og Drøftning siden forrettes. En Kyr(:flor eller Fjøs til det store Qvæg, som og i Talebrugen slethen kaldes Floren, indrettet med sine Baase eller Krybberum i Forhold til Jordbrugets Størrelse og behøvende Besætning. Tvende Smaleflor(‘, den ene for Faaret, den anden for Geden. En H(“stestald, som dog paa de fleste Gaarde allene bestaaer af en Tilbygning af ubetydeligt Stokverk ved den ene Side af Høladen. En eller tvende Gaar(l.flor(“. saa kaldede af det, at de bygges enten i selve Linie med, eller og tæt ved Gjerdes- gaarden til Beqvemmelighed at indsætte Creaturerne i, medens de bejte i Hjemmehagen. Disse ere de sædvanligste Huuse, som haves hjemme paa Gaarden selv, hvortil dog paa adskillige Gaarde endnu kan regnes Svine-, Kalve-, Smidie-, Qværnehuus, samt Baadnøst, hvor Gaar- denes Beliggenhed ved Søen eller de store Vande fornødiger det. Af Udengaardshuuse er Stølshuusene eller Sæte1—boligen det betyde- ligste, bestaaende sædvanligen af et lidet Sæterhuus for Folket at tilholde i med Afdrottens Behandling, her kaldet Sæl, og en Flor for Qvæget, naar Veirliget og Omstændigheder udfordre at det maa indledes, omkring hvilke Huuse almindeligst haves en Qvie indhegnet, som gjødes med Sommertaet af Creaturene, og skaffer derfor paa mange Gaarde ikke ringe Andeel Høe til Vin- terfoder. Endelig foruden Stølshuusene haves og gjerne nogle Smaaloer omkring i Udmarken, alt efter som Gaardbrugene med Qvier og Udslætter ere forsynede, i hvilke Høet om Sommeren indsamles og siden derfra om Vinteren paa Føret hjemkjøres. Endeel have og saadanne smaa Hjemmeloer paa Gaarden selv foruden deres Hovedloe; thi det er almindeligt her i Søndfjord, at Bonden ikke gjerne vil have al sin Forraad samlet paa eet Sted i Hovedloen, og haves ingen Biloe, skal dog en Deel deraf henputtes i et Florskot, paa en Smaleflors Lem, eller andet saa- dant Sted, alt for at have noget i Baghaanden at trøste sig ved,
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/458
Denne siden er ikke korrekturlest