Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/459

Denne siden er ikke korrekturlest

446 NORDHE BEHGENHuS Amt naar Vaarkniben kommer; men det galeste er, at dog Mængden i henseende til Paasætningen om Høsten ogsaa gjør sin Regning paa dette, som skulde i det ringeste forhen Deel ikkun ansees som en Nødl1jælp. Ildhuuse, Hølader, Smidiehuuse, samt den meste Deel Gard- flore og Nøster opføres af Stav-verk med Bordklædning Om; men de øvrige Huuse bygges gjerne alle af Tømmer. Stenhuuse veed man ikke i Søndfjord af at sige; thi de smaa Baade- skjul, eller om man vil give dem Navn af Nøster, som paa Jølster findes at have de tvende Langsider opførte af Steen, for- tjene just ikke egentlig at komme i Betragtning som Gaardhuuse. Mestendeels alle Sæte— og Ildstuer, samt Sengeboder eller de saa kaldede Lofter, ere nu omstunder forsynede med eet eller to smaa Vinduer, men af Kakkelovnsstuer gives endnu faa hos Bønderfo1k, og af de saakaldede Peiser eller et Slags Ka- miner med opdraget Rør gjennem Taget, endnu mindre, end af virkelige Kakkelovne. Men Røgovnene ere de almindeligste og visseste overalt at antræffe i deres Sæte— og Ildstuer; og om disse i Anledning af den Kongelige 0rdre om Peisers 0prettelse i de Stuer, som herefter bygges, vil med ’1Hden gaae af Brug, overlades til vore Efterkommere at erfare. Saameget veed jeg vist, at Bonden nødig skiller sig ved sin Røgaare, som giver ham selv større og langvarigere Varme og tillige Tømmeret i hans Stue formedelst Gjennemtrækkelse af Røgen mere Styrke og Varighed end Peisens Brug kan tilveiebringe ham.» At opføre røgovne blev forbudt af frygt for den ildsvaade, man antog, at de udsatte husene for, ved reskript af 16de okt. l776; men ved kgl. resolution af 28de mai 1802 blev dette reskript ophævet. I Nordfjord er i de sidste 2O aar foregaaet en stor for- andring i vaaningshuse11es indreduing. Man er ophørt med at bygge røgstuer, der i alt væsentligt lige til den sidste tid byg- gedes paa samme maade som i gamle dage. En gammel røgstue i Nordfjord er oftest opført paa en solid graastensmur; den er gjerne bygget af svært tømmer — furu — og bestaar af svale-n, .s-toven og koven. Gjennem sva1en, der i almindelighed er af ca. 4—5 alene længde og ca. 3 alens bredde, kommer man ind i det egentlige beboelsesværelse stoven. Den er i almindelighed 8—-10 alen i firkant; det eiendommelige ved den er, at den har selve hus- taget til loft. Bjelkela-get paa siderne har en høide af ca. 4—-5 alen, rummets største høide fra gulvet til tagvinkelen er 8—9 alen. Midt paa taget (i tagvinkelen) er Øoren, som fra Sogn og Sønd- fjord omta1t. For at stive huset løber der en svær tverbjelke