Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/460

Denne siden er ikke korrekturlest

BEBYGN1NG. 447 gjennem rummet i en høide af 4—5 alen fra gulvet; denne tver- hjelke, hvorpaa der ofte sættes husgeraad eller hænges tøi, kaldes «beten». Taget bestaar af bord med næver og torvbe1æg. Paa en af siderne, gjerne i nærheden af indgaugen til koven, staar ildstedet. Dette bestod indtil midt i vort aarhundrede af en grue med en graastens forhøining omkring, over denne var der lagt en stenhelle. Dette var hele ovnen. Pibe eller rør fandtes ikke, røgen gik simpelthen ud gjennem et hul oppe under loftet og ud gjennem ljoren. Denne maatte staa aaben under kogningen, og blev røgen for slem —— hvilket nok var altfor almindeligt — maatte ogsaa døren op. Desuagtet stod der oftest fuldt af røg under loftet; dette er derfor i alle disse «stover» sort fra øverst til nederst den dag idag, saa det skiller sig skarpt af mod de lyse tømmervægge nedenfor. En stor forbedring var (let, da man for 5O aar siden fik ordentlige kogeovne med af- trækskanal for dampen og kakkelovne med piber. Man blev da kvit den ulide1ige røg, der vistnok har været en af aarsagerne til kroniske taareveislidelser, der paa disse kanter ofte sees hos gamle folk. Rummet kunde nu holdes passelig opvarmet, venti- lationen besørgedes gjennem ljoren, der fremdeles bruges den dag idag. Stoven er forsynet med to vinduer, der staar paa samme væg —— gjerne den væg, der er ligeoverfor indgangs- døren og indgangen til koven; disse er altidhpaa samme side. Koven, der gjerne er de gamles eller kaarfolkenes rum, er i almindelighed 4—-—5 alen bred og 6—7 alen lang. Den er for- synet med Ovn og et, sjelden to vinduer. Saavel koven som svalen har almindeligt loft som i moderne huse. Disse «stover», saaledes som de nu er indrettede med kakkelovn og med sin ljore, er luftige, sunde rum, der vistnok passede godt som fami- liens «eneværelse», naar hensyn tages til det enkle liv, folk tid- ligere førte. Det store rum med ljoren og det høie, mørke loft med de lyse tømmervægge gjør et eiendomme1igt, værdigt ind- tryk; særlig naar man ser det pudset til he1g, vil det altid bringe den fremmede til at tænke paa «hallen» i gamle dage. Til en velbygget gaard hører desuden en «nystove», ofte bygget i stabburstil; der har familien sit klædeskammer, sit forraadskam- mer med «stabbursmaden» og nu og da ogsaa et snedkerværksted. En eller et par af smaabørnene har ofte sit tilhold i koven hos «gam1efolkje». De voksne piger og ofte ogsaa gutter — ikke alene tjenere, men ogsaa husets børn — ligger ofte i fjøset. I Nordre Bergenhus amt laa saaledes i 1891 ikke mindre end 2066 kvinder og l446 mænd i fjøset. De gamle røgstuers tid paa disse kanter er snart forbi. I de sidste 10—15 aar er der neppe bygget nogen røgstue i Nordfjord. De nye boliger, der har afløst spærrestuerne, skiller sig lidet