Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/463

4 50 NORI)RE BERGENHUS AMT. hobes, hvilket, naar der ikke iagttages renslighed, giver anledning til sanitære misligheder, særlig paa Viksøren. Bebygningen paa sætrene er omtalt under afsnittet om sæter- stellet under fædrift, pag. 402. Væl(Stlivet. V(Pk.S‘tZ“íI)8ff i Nordre Bergenhus amt er forskjelligt, fordi lan- dets form og veirliget arter sig saa ulige. Ude Ved kysten er der tildels større strækninger af landet, som ligger lavt, og der- ude er det raat og fugtigt. De planter-, som ikke trives i streng vinterkulde, men som ynder egne, hvor luften er mild og fugtig, finder i kystegnene passende voksested. Længer indei fjordene blir klimaet tørrere. Her vokser de planter, som ynder at steges af en sterk sommervarme, og som tillige kan udholde den strengere vinterkulde. Paa l1øifjeldene er temperaturen saa lav, at mere ømfindtlige planter ikke kan taale de livsvilkaar, som der bydes; her har derfor de mest haardføre p1anter, de arktiske, sit opholdssted. Dette vil med andre ord sige, at naturen i amtet passer for de fleste og væsentligste grupper af vækster, som samme11— sætter vort lands flora. De atlant-iske planter, eller planter, som vokser langs vest- kysten i hele det sydlige Norge, er meget fyldig repræsenteret; og neppe noget Sted i landet sammensættes floraen af saa ud- prægede vesteuropæiske plantearter som paa nogle af øerne uden- for Søndfjord. I urerne hersker de boreale planter, der flere steder i de indre fjorde naar en frodig udvik1ing, saa at disse urer saavel i yppighed som med hensyn til karakteristiske arter staar ved siden af de rigeste boreale stenurer paa Østlandet. I skogene og fjeldlierne er de subarktiske planter rigest repræ- senteret, og paa fjeldene er de arktiske ra-adende. Efter dette vil det falde 1ettest at omtale floraen i kystegnene for sig og saa floraen i de indre egne af amtet. Ky8teg11e11eS fl0ra.I) Amtets kyst er, som før omtalt, paa lange strækninger og som regel gold og nøgen. Større plantær, ’)Ne(1e11for er trykt med kur-siv, foruden de latinske navne, ogsaa de egentlige norske navne og de i nyere norske skolebotanil(er brugte medens de rene danske navne ikke er kursiverede.