Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/470

v.11ä:KsT1.1v1—:—r. 457 bjønnkamb og vallsaks i de suba1pine lier i de inderste dele af Sognefjorden. Fjordene i Sønd— og Nordfjord gaar ikke saa langt ind i landet som Sognefjorden, og derfor er der forholdsvis flere kyst- planter ved bunden af hine fjorde. I Indviken vokser f. eks.: linnrøyr, triodia de(§umbens, Carex binerv1L9, storflytlen (luZula maa-ima), pors, hypoChæris radiCata, revl2jølla, kusymra, poselyngen og hypericum pulChrum. Endog saa langt inde som ved Strynsvatn er den for kysten karakteristiske rams (all“ium u-rs“inum) iagttaget. Inde i fjordene er der ypperlige naturbetingelser for de planter, hvis trivsel afhænger af en sterk, drivende sommervarme. Neppe noget andet sted i vort land er der en saa yppig vegetation af «kuldskjære» vækster som inde i fjordene i Bergens stift. Om Sognefjorden skriver A. Blytt, at der mellem disse fjelde, paa hvis høider en evig vinter troner, og kun et par mile fra steder, hvor jøklerne ligesom i den arktiske Zone næsten naar helt ned til sjøen, dyrkes .ferskener, aprikoser og v-indruer, der som espalier saagodtsom hver sommer modnes; valnø(ltræef, som ogsaa modner sine frugter her, opnaar dimensioner, hvortil man andensteds i de nordlige lande neppe kan opvise magen. Sogn er en af de bedste egne for I1jemejr-agt i hele Norge; det er ogsaa den eneste egn i landet, hvor moreltræet forekommer vildtvoksende i betydelig mængde. Den vilde trævækst er, naar den fredes, særdeles yppig, og enkelte træer i Sogn er viden be- rømt for deres størrelse og skjønhed (Slindebirken, .4(fsteigbirken, Hallandseken, aspen ved Fimreite). Det er særlig i stenurerne, at vegetationen er saa yppig; men ogsaa paa andre steder, hvor fjeldsiderne ikke er altfor stei1e, er der et frodigt planteliv. Og selv paa de steileste klippe- vægge spirer der planteliv frem fra smaa afsatser og sprækker; ja, endog høit over havets niveau, lige under de træ1øse høifjelds- s1etter, er der, særlig paa steder, hvor undergrunden stadig vandes af snebækkene, en livegetation, som i frodighed søger sin lige i landet. Vildtvoksende træer og buske inde i amtets fjords er: ek, lind, ask, alm, birk (betula verroCosa og o(lorata), graaor, hassel, rogn, regn-asall (sorb-aas hybrida), apall, krosst-ed (viburnum opulus), hagtorn ((“ratægus), brakall (rhanmus ji“angula) og et par rose-arter (rosa Canina og villosa). Disse træer, hvoraf de fleste hører med til de almindeligere af vore kuldskjære trævækster, har en jevn udbredelse saavel i Sogn som i Sønd— og Nordfjord. Sjeldnere er det vilde kirsebærtræ (prum(s avium), sylvasall (sorbus aria), kanelrosen (rosa (:innamomea), mispel ((—otoneaster vulgaris), skikkels- bær, solbær, tyved (daphne m-eZereum) og ber-beris. Større skoge danner kun furuen og birken (belula odorafa).