Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/473

Denne siden er ikke korrekturlest

4öO NORDRl-I BERGl-2NHUS AMT. undersiden hvide blade, (“iT’cS“*lTlm hBterophyllum, et par arter svære (hiera(“iuny, gullris (solidago 1arga‘e1rea), den røde —fløiel.spung eller pragtstjerne (melandrium silvestre) og geranium filvati(—um, foruden en del mindre arter, som den vakre skogmariauga eller skovfor- glemmigei (myosotis .s“ilmtiCa), den vanillelugtende, kurvblomstrede lam-tistel (saussurea alpinaj og en art kattefod, .s“imlekoll (gnaphalium norregirz1m Flere græsarter bliver meget frodige i birkelierne og naar ofte en forbausende størrelse, saaledes Wl’ø)’hU(’íl7 (Calamagrostis ph-ragmi- toide.sj, miljegræs (milium e“ffusum), sylvbunke (aira Cæspitos(ú og smyle- banke (aira jle:ruosaj. Store bregnearter finder man ogsaa, hyppigst xk()gburkn(: (asplem“um jiIia:P j”emina) og O’f“IIl6t(’Zg (polystiCh“um jilix mas). Af sjeldne planter i birkelierne kan nævnes den vakre, syd- europæiske fjeldplante, h“í(’I’(l(“íllDt am“a-ntiaCum, med de rødgu]e, straalende blomsterkurve; den vokser et par steder i Sogn. Et ca. 1 m. høit, vellugtende græs, sinna pendula, er fundet i mørke, skyggefulde krat i Aarda-l sammen med miljegræs o. a. Birkeg1—ændsen kan for de inderste dele af amtet sættes til i gjennemsnit 1000—-11OO m. o. h. Ovenfor denne høide ligger snaufjeldet, hvor de arktiske planter er næsten eneraadende. Træerne her er kun en og anden forkrøblet udløber af birk og rogn. af buskvækster trives især graavi(Uem(— (salix glau(“a, lappon-Hm og lanata); sammen med disse vokser rape eller jjeldris(1t eller dverg- brirkm ( betula nana) og en form af eneren (juniperus Communis ti nana). Graavidjerne gaar i Indre Sogn op til en høide af gjennemsnitlig 1300—145O m. o. h., og op til samme høide naar eneren ogsaa. Nogle faa fanerogame planter, som 129soIøien eller einsoløiB (ranun(*ulus gla(—ialis) og en anden liden soløie, T’a)Ill72(“tlZ“Il-S pygmæus, rødsildren, (s(1“Z“ifraga oppositijblia), en liden hvidblomstret lyngart, an(lromeda hypnoi1l(—s, en art Spr-ingklap ((“—av-damine belli(lij’olia), samt et par græs, aira alpina og poa l(1ma, gaar op til en høide af 1650 m., ja, endog over snegrændsen i noget over 2000 m. høide o. h. er der paa Dyrehaugstinden i Fortun iagttaget blomsterplanter, men disse har her delvis været sterile. Ovenfor vidjernes region bestaar floraen væsentlig af lat-er, især arter af Cetraria og Cladonia. Laverne vokser helt op til snegrændsen og ofte over denne og selv paa de høieste tinder. Floraen paa amtets fjelde er i det store og hele artsfattig. Paa de vestligere fjelde findes ikke stort andet end de alminde- lige arktiske arter, der omtaltes som voksende paa kystfjeldene. Længer mod øst optræder imidlertid flere arter. Saaledes findes paa fjeldene i de indre dele af Søndfjord, Nordfjord og i Sogn arter som tues“ildre ( sa.1:iji-aga (“æspitosaj, snesildre (saxijraga nivalä), (mdromeda hypnoides, rar-damine bellidijolia, reinsoløien og ranunCulus pygmæz1s, fleldskrim1eblom (arabis alpi1:a), er-igeron alpinus, veroniCa alpina, .Z)eldðæreblom (1?is(—aria alpina), den gulblomstrede þeldmbl