Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/474

V.+2KS‘I’LIVI—2’I’. 46 I (“viola b-i;flora), arve-arterne, (“erastium alpinum og to-Þigynum, en del sær-r-arter, poa laxa, en “fvytle (luZula arcuata) o. fl. Endnu længere mod øst kommer hertil planter som: en art myr-klæg ú)ediCularis lapponica), ve-roniCa saxatilis, astragalus alpinus, .s-ildre-arterne, saxi;fraga ser-naa og rivularis, alsine biflora, flere storr- arter (cari(—es), og først helt inde i Jotunheimen findes de to græSarter: vahlodea atropu“rpu-rea og poa .flexuosa, samt erigeron elongatus og —1miflorus, pediCularis oe(leri. I nærheden af bræerne vokser en liden stor“r-art, care:1:— ru“fln-a. Indimellem den trivielle fjeldflora er der imidlertid enkelte mindre omraader, hvor en del sjeldnere arktiske planter optræ- der selskabelig. Saadanne kolonier, hvor reinsrosa (drya“9 o(:top(ɔ- tala), turverkgÞra“S eller Zjel(1(frøs(jern-e (thali(“trum alpinum), rynkevidjen fsal12“B reli(?ulata og en art storr (t“are;(: rupestris) pleier at være de mest karakteristiske arter-, findes paa et par steder i Nordfjord; men uden sammenligning rigest paa arter er dog Aurlandsfjeldene i Sogn, hvor især Ravnanaasi udmærker sig. Dog kan selv dette fjeld med hensyn til planterigdom ikke maale sig med Dovre eller Reisendalens fjelde Foruden de ovenfor nævnte fire arter: dryas. th(lZ“í(’t)’tt)M— alpi- m1m, sali.r reti(?ulafa og Farer rupesfris er der af sjeldnere arktiske planter paa Aurlandsfjeldene: et i almindelighed kun omtrent 5 cm. høit græs, (?atabrosa algrida, en siv-art med sortbrune blomster, j1mCus castaneus, et par storlo-—arter, Care:B rar-iflora og ustalata, sne- søte (gentian-a nivalis), en aurikel med violette, vellugtende blom- ster, primula s(—oti(Pa, en mure-art, potentilla n“ivea med lysegule blomster; endvidere? arenaria (Yiliata, vah-lbergella apetala og arg- trop-1LS— lapponi(—a. Mellem Voss og Sogn vokser en sydeuropæisk fjeldplante, søt‘1 eller søterot (gentiana purpurea). Denne plante har i tidligere tider havt en større udbredelse, men paa grund af sine medicinske egenskaber har den været efterstræbt og er nu af befolkningen paa mange steder udryddet. I de indre fjordegne har man ofte anledning til at iagttage planter, som fra fjeldene er vandrede ned i lavlandet. Dette er næsten altid tilfælde ved jøklerne. Paa morænerne foran disse vil man endog, hvor bræerne gaar langt ned i dalen, kunne finde arktiske planter. Foran Supphellebræen,i en høide af blot 30 m. o. h., vokser saaledes: sibbaldia pro(:umben.s, sal-im herba(—ea, phleum alpinum, s“ilene a(?aulis, (:erastium trigynum, epilobium alpinum, veronica aO)ina, saxi-fraga (:æsîpitosa og aiZoides, bartsia alpina o. m. fl. Ogsaa nedenfor steile fjeldsider i de trange dale er lav- landsvegetationen ofte sterkt opblandet med fjeldp1anter. Saavel stride bække som ras af stene og bevokset grund fra de øvre egne er vistnok vel skikkede til at transportere frø ned i dalen.