Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/488

Denne siden er ikke korrekturlest

sKoG OG MYBEB. 475 T)j(Bl’6b]’æ)ld’l)lg var tidligere af betydning. Herom skriver H. Arentz i sin beskrivelse af Søndfjord: «Brændeved-Hugst og Tjæreved-Gravning ere de Skovdrifter i Søndfjord, som forskaffe en liden Indtægt fra Kjøbstaden, og hvorfor Bonden i Fjordene og i Dalene kan have en Tønde Korn hjem igjen med sig til sin Huusholdning. Thi hvad Næver— og Barkflaaing betræffer, da forslaaer denne ikke engang, hvad Næveren angaaer, til Ind- byggernes eget Huusbehov, saa at alle overalt dermed af Fogde- riets egne Skove tilstrækkelig kan vorde forsynede, men faae ofte at see sig om nogen Hjælp andenstedsfra. Med Tjærevedgravningen og Tjærebrænden har det og paa nogle Aar fast utrolig tiltaget formedelst den høie Priis, Tjæren har været i. Forhen kan man just ikke sige, at denne Skovdrift inden Søndfjords egne Grændser har været ret stor; thi den meste Tjæreved er bleven søgt, gravet og opvirket imod deraf svarende Skovleie i fremmede endog søndenfor Bergen belig- gende Skove, saasom i Søndhordland og Han-danger, hvilket Brug Indredales Bønder fornemmelig fra gammel Tid have drevet Men nu paa nogle Aar har man og opgravet alle Marker og Myrer i Søndfjord selv for at finde Rødder til Opvirkning, og det med saadan Iver og Hyppighed, at man næsten skulde troe, at snart intet mere maatte være tilovers at finde. Søndford har herved tilligemed andre Steder unægtelig opgravet og tilvendt sig saa at sige en liden Skat, som ellers var for en stor Deel for- bleven henliggende under Jorden; thi man har endog, blot i Haabet, paa mange Steder uden synderlig Anledning gravet og tildeels været lykkelig. Men om Træers Tilplantning bekymrer den søndfjordske Bonde sig aldeles ikke, uden det maatte være for at p1—yde sit Thun med et eller andet Løvtræe, som hist og her skeer af en og anden.» — Om skogen i Lærda1 og Borgund i 1819 skriver Bøyesen: «En af de største og føleligste mangler i Leirdals og Borgunds skibreder er mangelen paa skog til hustømmer og brænde. Kun et par gaarde i Borgund anneks har furuskog, men ubetydelig, og ikke engang tilstrækkelig til eierens eget brug. Forresten findes ikkun 1øvskog, ligesom denne ogsaa er her- skende i Leirdal, fornemmelig birk, stenbirk, elletræ, hæg, rogn, selje, lidet esp, alm og 1ind. Pilen er rar og findes kun paa nogle faa steder her i hovedsognet. Blandt busktræerne er vid- jen, som vokser høit oppe imod fjeldet, og hasselbusken, fomem- melig i Aardals anneks, som vokser lavere end i bjergene og stenurerne, men ikke i nogen betydelig mængde, og kan hassel- nødder ikke blive nogen udførselsartikkel herfra. Gran findes ikke i hele præstegjeldet. Først henimod sjø-